BPA-arbejdsgiver

Nyhedsbrev 8, den 28. april 2010

BPA-arbejdsgiver

Tilgængelighedspuljen 2010 kan nu søges

Manglende fysisk tilgængelighed kan være en alvorlig barriere for mennesker, der lever med et handicap. For at imødekomme denne problemstilling er der ved satspuljeforhandlingerne løbende blevet afsat midler til en tilgængelighedspulje. Puljens formål er at sikre, at der løbende arbejdes med tilgængelighedsforbedringer, så handicappede kan deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre. Ansøgningsfristen er 1. juni 2010. Erhvervs og Byggestyrelsen

Hotline stop diskrimination - 80302020

Københavns Kommune har taget en række initiativer for at synliggøre og bekæmpe diskrimination i kommunen, idet man ofte er uvidende om de muligheder, man har, og at der faktisk er noget, der kan gøres. Du kan ringe til Borgerrådgiverens Diskriminationshotline på telefon 80 30 20 20. Hotlinen er en nem adgang til hjælp, her kan du få rådgivning og vejledning samt oplysninger om dine rettigheder og klagemuligheder. Hotlinen er et led i bestræbelserne på at få registreret og stoppet diskrimination. Læs mere

Om begrebet Handicap

I FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede læses: "Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser".

Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mangler ved de i samfundet iværksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre.

Definitionen er vigtig, fordi den præciserer forholdet mellem de to nøglebegreber: handicap og funktionsnedsættelse.

Funktionsnedsættelsen er det objektivt konstaterbare hos personen, for eksempel nedsat syn, manglende hørelse eller en psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse. Handicappet er derimod det, der så at sige ligger uden for personen - det er ikke en skavank ved den enkelte, men en skavank ved omgivelserne. Handicappet er med andre ord de begrænsninger i ens udfoldelse, som følger af funktionsnedsættelsen, fordi det omgivende samfund ikke er indrettet, så det modsvarer de behov og krav, mennesker med funktionsnedsættelser har.

Sondringen mellem funktionsnedsættelse og handicap er grundlaget for det såkaldte miljø- eller samfundsrelaterede handicapbegreb. Med det miljørelaterede handicapbegreb flyttes fokus væk fra individet over til samfundets indretning. Handicappolitik handler i mindre omfang om diagnoser, fejlfinding og "reparation" hos den enkelte og i stigende omfang om kompensation og om at forandre omgivelserne, så der i videst muligt omfang tages hensyn til, at mennesker med funktionsnedsættelser også skal kunne deltage. Dansk Handicappolitiks grundprincipper

FAQ's

FRIGØRELSESATTEST

Hvad er en frigørelsesattest? I forbindelse med ansættelsessamtaler er jeg nu flere gange blevet spurgt, om jeg vil give dem en frigørelsesattest, hvis jeg vælger at ansætte dem.

Svar: En frigørelsesattest er en erklæring fra dig som arbejdsgiver om, at din medarbejder ikke skal give et opsigelsesvarsel, hvis medarbejderen kan få et arbejde et andet sted med en længere arbejdstid end den, som han/hun har hos dig. Det vil sige, at hvis du ansætter en hjælper med en frigørelsesattest, så vil han/hun med dags varsel kunne stoppe hos dig for at tage arbejde et andet sted, hvilket kan skabe problemer for dig med hensyn til at få dækket vagter og lave ændringer i vagtplanen o. lign. Derfor er det noget, som du skal overveje nøje.

Frigørelsesattesten er kun relevant for de hjælpere som er a-kasse medlemmer og som ikke arbejder på fuldtid, da frigørelsesattesten gør dem i stand til at få supplerende dagpenge. Du er som arbejdsgiver ikke forpligtet til at underskrive en frigørelsesattest. Læs flere FAQ's

DISKRIMINATIONSLOVENE

Jeg har netop afholdt ansættelsessamtaler, og jeg var meget opmærksom på, at der var en række spørgsmål, som jeg ikke måtte stille, f.eks. om religion, graviditet og politisk tilhørsforhold. Jeg kaldte ikke ansøgere, der ikke kunne tale dansk til samtale, da jeg selv ikke kan andre sprog end dansk, og mine hjælpere skal kunne hjælpe mig med at både læse og skrive. Nu er jeg pludselig blevet i tvivl om, om jeg var forpligtet til at kalde dem ind til samtale, og om det var en form for diskrimination, at jeg ikke gjorde det?

Svar: Det er helt rigtigt, at man som arbejdsgiver også skal være opmærksom på de forskellige diskriminationslove, som findes på det danske arbejdsmarked, når man skal ansætte nye medarbejdere.
Lovene forbyder arbejdsgivere at diskriminere på grund af en lang række faktorer, herunder blandt andet på grund af køn, race, religion, politisk overbevisning, seksuel orientering og social eller etnisk oprindelse etc..

Da det at man både kan tale og skrive dansk er afgørende for, at man kan bestride stillingen som hjælper hos dig, så har du ikke diskrimineret ansøgere ved at fravælge dem, som ikke kunne hverken skrive eller tale dansk og ikke indkalde dem til samtale. Det afgørende er, at hjælpernes danskkundskaber er relevant for arbejdets udførelse, og derfor må du godt stille krav om dette, når du søger en ny hjælper.

Hvis danskkundskaber derimod ikke havde været en forudsætning for at kunne udføre arbejde hos dig, så vil der kunne være tale om diskrimination. Læs flere FAQ's

FORSIKRING

HVAD HVIS HJÆLPEREN ØDELÆGGER NOGET, NÅR HUN LEDSAGER MIG UDEN FOR HJEMMET? - Jeg er netop selv blevet arbejdsgiver for mine hjælpere og har tegnet en forsikring mod arbejdsulykker og tilmeldt mig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Men hvad nu hvis min hjælper kommer til at ødelægge noget, når hun for eksempel er ude for at handle ind for mig - er jeg så ansvarlig for hendes skader? Læs svaret

FORSIKRING

LOVPLIGTIGE FORSIKRINGER - Hvilke forsikringer er jeg som arbejdsgiver forpligtet efter loven til at tegne? Læs svaret

SYGDOM

FRAVÆR I FORBINDELSE MED BARNETS SYGDOM - Jeg er ved at lave en personalehåndbog for mine hjælpere og har et spørgsmål om fravær i forbindelse med hjælpernes børn. Har ansatte automatisk ret til betalt fravær når deres børn bliver syge? Mine ansatte er ikke ansat under en overenskomst. Læs svaret

Arbejdspladsvurdering

Som arbejdsgiver har du ansvaret for, at der som minimum hvert 3. år udarbejdes en arbejdspladsvurdering. Det samme gælder, hvis der sker ændringer på arbejdspladsen, der har indvirkning på arbejdsmiljøet. Du skal altså sørge for, at arbejdsmiljøforholdene bliver vurderet og beskrevet. Alle arbejdsgivere med ansatte skal lave en skriftlig arbejdspladsvurdering, og det skal gøres gennem et samarbejde mellem arbejdsgiver og medarbejdere.

BPA-arbejdsgiver har udarbejdet et eksempel på et kortlægningsskema og en handlingsplan, som du og dine medarbejdere kan bruge til inspiration, når I skal udarbejde jeres arbejdspladsvurdering. Gå til Arbejdspladsvurdering

Hellere 100 dårlige arbejdsstillinger end én god

Bare roligt, du har ikke læst forkert. Det er blot det sidste resultat af en undersøgelse indenfor kontor-ergonomi. Al forskning peger nemlig på, at det ikke er nok at have det perfekte bord eller kontorstol på en arbejdsplads. Der skal mere til som fx at variere arbejdet samt holde forskellige pauser i løbet af arbejdsdagen - Det kan være alt lige fra at tage en kop kaffe eller sludre med en kollega til at holde fingrene helt væk fra tastaturet mens du læser dine mails. Det vigtigste er at din arbejdsdag bliver så fysisk varieret som muligt. En god tommelfingerregel kan være: en tredjedel af arbejdsdagen siddende, en tredjedel stående og en tredjedel gående. Har du svært ved at planlægge din arbejdsdag, så husk at den bedste stilling er altid den næste. Krop & Fysik
Nyhedsbrev 8

Årsager til sygefravær

Arbejdsmiljøet i bred forstand kan forklare omkring en tredjedel af sygefraværet. Hovedparten af sygefraværet kan ikke forklares medicinsk. Der findes ikke statistiske oplysninger om, hvad de sygemeldte fejler, da der ikke sker en overordnet registrering af diagnoserne bag sygefraværet. Udenlandsk forskning peger dog på, at hovedparten af sygefraværet skyldes uspecificerede symptomer, der ikke kan forklares medicinsk.

Sygefraværet påvirkes af en række faktorer - Sygefraværet hænger sammen med en række faktorer som køn, alder, uddannelse, job, socialgruppe og om man er offentligt eller privat ansat. Man taler om påvirkninger fra:
  • Arbejdspladsen: Her kan det hænge sammen med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, forholdet til kollegaer og ledelsesmæssige forhold.
  • Det enkelte individ: Helbred og livsstilsfaktorer som fx rygning har betydning.
  • Normer i samfundet: Holdninger til sygefravær og hvornår man sygemelder sig.
Det vurderes, at arbejdsmiljø i bred forstand kan forklare omkring en tredjedel af alt sygefravær. Derfor er arbejdsmiljøindsatsen vigtig, i arbejdet med at få sygefraværet ned. Videncenter for Arbejdsmiljø

Viden & Info

Er der plads på arbejdsmarkedet til personer med psykisk sygdom/handicap?

Vidensnetværket afholder igen konference for ledere, sagsbehandlere, jobkonsulenter m.fl. fra landets jobcentre. Konferencen foregår på Radisson Hotel H.C. Andersen i Odense den 26. maj 2010 kl. 9.30 - 16.00. Hvordan kan virksomheder og jobcentre være med til at sikre mennesker med psykisk sygdom/handicap en god tilknytning til arbejdsmarkedet?
Via inspirerende oplæg sætter konferencen særligt fokus på de betænkeligheder, som ansatte ofte har til en kollega med psykisk sygdom/handicap - if. undersøgelser fra SFI. Læs mere

HandicapogIT.dk

Mennesker med handicap kan med IT udvide egne muligheder for at kommunikere med omverdenen. Det er baggrunden for projekt "Implementering af teknologi til borgere med handicap" - et projekt om deltagelse, teknologi og medborgerskab. Talemaskiner, mobiltelefoni, digitale billeder, specialdesignet software og Internet er eksempler på kommunikationsteknologi. Og potentialet for implementering af nye teknologiske muligheder er fortsat stort og uudnyttet. Projektet vil udvikle og pege på veje, der kan overskride de barrierer, som gør det svært for brugerne af udnytte teknologien optimalt. Læs mere om projektet

Messe Health&Rehab

170 udstillere, mere end 50 seminarer og tema-konferencer, ny velfærdsteknologi, aktivt liv, demens, bariatri. Det er blot nogle af ingredienserne ved Nordeuropas største fagmesse inden for social- og sundhedssektoren, der åbner den 4. maj i Bella Center i København og løber over tre dage.

Health&Rehab 2010 samler igen medarbejdere fra hele social- og sundhedssektoren i et tæt samspil med landets leverandører af hjælpemidler og i år med særlig interesse fra både handicappede og ældre. Messen afholdes i dagene 4. - 6. maj i Bella Center, København. Læs mere

Robotter i plejesektoren

Den er lille, sød og blød, og den elsker at blive kælet for og reagerer på berøringer og tale med bevægelser og lyde. Og så har den tilmed en gavnlig effekt på mennesker med demens. Paro hedder den lille fyr. Og den er hverken en hund, kat eller kanin. Nej, Paro er en sæl - en robotsæl fra Japan!

I tillæg til målgruppen af ældre personer med demens er der også blevet inddraget projektdeltagere fra området med fysisk-og psykisk udviklingshæmmede på forskellige bo- og væresteder for unge. Og også voksne og ældre handicappede med forskellige former for medfødte eller senere-i-livet-erhvervede hjerneskader.

I februar 2010 havde projektet omkring 100 sæler ude i en lang række danske kommuner (heriblandt også på øen Disko, Grønland). Samtidig har flere hundrede medarbejdere i plejesektoren været igennem et certificeringskursus, der gør dem i stand til at udnytte Paros egenskaber og effekter fuldt ud. DTU

Andre robotter vil i den nære fremtid erstatte dele af plejeområdet. Mange vil naturligt nok være betænkelige ved at forestille sig at robotter vil erstatte kontakten med plejepersonalet. Men en af grundtankerne ved anvendelse af sociale robotter er, at de kan erstatte dele af plejen som fx når mennesker med handicap skal hjælpes i tøjet eller i bad, og for hvem disse opgaver opfattes som et overgreb for det intime sfære.

Hvad mener det Etiske Råd?
Etisk Råd synes at sociale robotter, for eksempel robotsælen Paro, som mange demente har glæde af, er en god ide. Også robotter, der kan tage sig af kropslig pleje af mennesker, er Rådet positiv overfor. Nogle plejekrævende mennesker føler nemlig, at personalet overskrider deres grænse for intimitet ved personlig pleje. Betingelsen er dog, at robotterne aldrig erstatter menneskelig kontakt og omsorg, og de må ikke bruges i stedet for personalet, selv om økonomien er stram. Læs det Etiske Råds Udtalelse

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Og få spændende nyheder på handicapområdet. Vi bringer den nyeste information om forskellige temaer såsom lovgivning, arbejdsmiljø og FAQ's, bare for at nævne nogle få. Send en e-mail med dit navn til kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk