BPA-arbejdsgiver

Temamødet omkring arbejdsmiljø sætter borgeren i stand til at håndtere forskellige aspekter omkring arbejdsmiljø på bedst mulig vis.

INDHOLD

  • Arbejdspladsvurdering og måling af Trivsel
  • APV - Arbejdspladsvurdering
  • Lovgivningsmæssige krav
Tips og triks til hvordan APV'en kan blive et nyttigt arbejdsredskab og understøtte det gode samarbejde mellem arbejdsgiver og medarbejdere.

Vi diskuterer fordele og ulemper ved forskellige metoder til APV, hvordan får man lavet en realistisk handlingsplan og ikke mindst fulgt op på udførelsen af handlingsplanen, sådan at APV arbejdet bliver nyttigt og ikke noget som bare skal laves fordi det står i loven.

Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø
Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø indgår på lige fod med det fysiske arbejdsmiljø i APV'en - men der er meget stor forskel på at håndtere de to temaer, hvis man ønsker en reel afdækning som giver mulighed for at arbejde med at udvikle et sundt psykisk arbejdsmiljø, også under de særlige omstændigheder et BPA ansættelsesforhold er underlagt. Vi skal kigge på forskellige modeller og drøfte kommunikationsformer og metoder.

Spørgehjørnet
Tre kvarter til spørgsmål af enhver karakter indenfor arbejdsmiljø.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at afdække hvilke problemfelter, der er særligt påtrængende for BPA arbejdsgivere, både for at kunne tilrettelægge flere relevante temadage, men også for at kunne målrette vores kommunikation på hjemmesiden

Vi vil naturligvis forsøge at besvare så mange af spørgsmålene på stedet, men hovedformålet er at få så mange spørgsmål som muligt, som vi efterfølgende kan besvare direkte til den enkelte og på hjemmesiden til glæde og gavn for flere.

Form
Undervisningen vil veksle mellem korte oplæg - diskussioner i plenum og små opgaver. Ligesom der vil blive fremlagt modeller som deltagerne vil kunne tage med hjem og anvende. Forud for temadagen vil deltagerne blive opfordret til at indmelde egne dilemmaer indenfor emneområderne, sådan at dagen kommer til at handle om deltagernes hverdag.