BPA-arbejdsgiver

Nyhedsbrev 17, den 30.september 2010

BPA-arbejdsgiver

Deltag i konkurrencen om den nye faremærkning

Konkurrence - Test din viden om den nye faremærkning
Hvis et kemisk stof eller produkt er klassificeret som farligt, skal emballagen forsynes med en fareetiket. Under fanen Arbejdsmiljø har vi har lagt piktogrammerne for faremærkning, så du bedre kan se, hvad fareetiketten på fx dit vaskemiddel betyder. Læs HER. Vi har også lavet en konkurrence til dig, der vil vide mere om de nye faresymboler. Blandt de indsendte svar trækker vi lod om et eksemplar af bogen "Ledelse handler om mennesker", skrevet af professor Steen Hildebrandt. GÅ TIL KONKURRENCEN. Sidste frist 01.10.2010

TEMAMØDE OM PERSONALEJURA

TID: 2. november 2010 kl. 10.00 - 16.30
STED: MarselisborgCentret, P.P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C.
UNDERVISER: Adm. Direktør Susanne Westhausen, Kooperationen.
Læs mere om temamødet om personalejura her

TEMAMØDE OM ARBEJDSMILJØ

TID: 7. december 2010 kl. 10.00 - 16.30.
STED: Medborgerhuset, Herlevgårdsvej 18-20, 2730 Herlev.
UNDERVISER: Adm. Direktør Susanne Westhausen, Kooperationen og chefkonsulent Bent Suhr, COK.
Læs mere om temamødet om arbejdsmiljø her

FAQ's

OPSIGELSE OG FRITSTILLING

Jeg har netop opsagt en hjælper, hvilket hun er meget utilfreds med, og det har skabt en meget dårlig stemning mellem os. Hun har et langt opsigelsesvarsel på 2 måneder, men jeg vil helst ikke have, at hun møder på arbejde mere. Jeg har hørt noget om, at man har mulighed for at fritstille en medarbejder, men hvad betyder det egentligt? Skal hun så ikke have løn?

Svar: Når man opsiger en medarbejder er udgangspunktet, at medarbejderen skal fortsætte med at arbejde indtil opsigelsesvarslet er udløbet. Der kan dog opstå situationer, hvor der vil være behov for at fritage medarbejderen for arbejdsforpligtelsen i opsigelsesperioden. Det kan netop være i en situation som jeres, hvor det ikke er muligt at samarbejde på ordentlig vis, og du som arbejdsgiver derfor ikke længere ønsker hendes tilstedeværelse på arbejdspladsen.

Du har altså mulighed for at vælge, at hun ikke skal fortsætte med at arbejde i opsigelsesperioden ved at fritstille hende i de 2 måneder hendes opsigelse løber. På den måde bliver hun fritaget for at møde på arbejde hos dig, men hun vil fortsat skulle modtage sin sædvanlige løn, da du har pligt til at fortsætte med på sædvanlig vis at udbetale løn til hende i de 2 måneder hendes opsigelsesperiode løber.

Inden du fritstiller hende, vil det dog være en god ide, at du lige sikrer dig, at din kommune også dækker udgifterne i en fritstillingssituation. Læs flere FAQ's
ELEKTRONISKE ANSÆTTELSESBEVISER? - Jeg er ny arbejdsgiver og skal til at ansætte mine første hjælpere. Jeg ved, at hjælperne skal have et ansættelsesbevis efter reglerne i Ansættelsesbevisloven, og at det skal være skriftligt, men er der mulighed for, at jeg kan aflevere ansættelsesbeviset til dem elektronisk? Altså ved at jeg sender det til dem pr. mail?

Svar:
Ja, hvis elektronisk kommunikation er en naturlig måde at kommunikere med hinanden på arbejdspladsen og i forhold til den enkelte hjælper, så er det muligt at udstede ansættelsesbeviser elektronisk. Det kan du læse mere om i Beskæftigelsesministeriets "Cirkulære om elektroniske ansættelsesbeviser". Det er dog afgørende, at medarbejderen enten har sin egen pc eller fri mulighed for at tjekke sin e-mail, således han/hun har mulighed for at gøre sig bekendt med ansættelsens vilkår. Samtidig er det yderst vigtigt, at du er opmærksom på, som det også står i Beskæftigelsesministeriets cirkulære, at det stadig er dig som arbejdsgiver, der har bevisbyrden for, at medarbejderen er blevet underrettet om vilkårene for ansættelsesforholdet. Så sørg endelig for at du samtidig med fremsendelsen sikrer dig bevis for, at dine medarbejdere har modtaget ansættelsesbeviset, så I er enige om, at det udgør vilkårene for ansættelsen.

Viden & info

Mit hjem - mit valg!

Mit hjem - mit valg er et manifest med visioner for fremtidens boliger til mennesker med handicap. Manifestet er udarbejdet af en tænketank nedsat i 2009 af Det Centrale Handicapråd med økonomisk støtte fra Trygfonden, Helsefonden og Vanførefonden. Tænketanken har arbejdet med nytænkning på boligområdet for mennesker med handicap. Tænketanken var sammensat af personer fra mange forskellige dele af samfundet, som alle var udvalgt på grundlag af deres personlige viden og gennemslagskraft. Læs mere

Ny digital bro for unge borgere med handicap

Unge borgere i alderen 15-25 år får nu hurtigere, lettere og enklere adgang til informationer om Aalborg kommunes service til handicappede. Den ny hjemmeside hjælper unge borgere med handicap lettere gennem overgangen fra barn over ung til voksen.
Den nye hjemmeside omfatter en række nye sider, som fortæller om emner som bolig, økonomi, uddannelse, job, fritidsliv og seksualitet. Alt sammen særligt målrettet unge borgere med handicap. Læs mere

Nem-ID strider mod FN-konventionen

I de kommende måneder vil der dumpe to breve ind i tre millioner danskeres postkasser. Breve der indeholder adgangsbetingelser til en NemID-konti. Men op mod 15 procent af modtagerne vil ikke får glæde af en NemID-konto, fordi de ikke er i stand til at anvende kodekortet. Det fortæller Lars Ballieu Christensen fra virksomheden Sensus, der er specialist i it til personer med særlige behov.
"Den nye digitale adgang til banker og det offentlige er ikke blot upraktisk, den er utilgængelig og skaber endnu en barriere for tusindvis af mennesker med handicap, ældre og andre svage it- brugere," siger Lars Ballieu Christensen. Og han er ikke bleg for at kalde NemID for den "potentielt største it-skandale i nyere tid". Læs mere

VISO konference 30. november 2010

Konferencen sætter fokus på specialiseret viden inden for handicap- og udsatteområdet til børn, unge og voksne. En række oplæg og workshops præsenterer eksempler på specialiseret viden og giver deltagerne redskaber med hjem. Konferencen henvender sig til ledere og fagpersonale i de kommunale forvaltninger, kommunale, regionale og private botilbud, brugerorganisationer og handicapråd. Læs mere

Overdreven perfektion

Den automatiske robotarm, som professor Aman Behal havde bygget, fungerede perfekt; Udstyret med sensorer der kunne "se" objekter og med kraft nok til at holde på genstande uden at knuse dem, var den fuldautomatiske robotarm bedre end dens mere "primitive" modstykke, en arm, der fungerede ved hjælp af manuel kontrol. Men trods alle de teknologiske fremskridt og ikke mindst til Behals store overraskelse kunne patienter med rygmarvsskader på Orlando sygehus i Florida (USA) alligevel ikke lide den. Robotarmens store effektivitet gjorde, at patienterne hurtigt kom til at kede sig!

Dette omdrejningspunkt i undersøgelsen fik Behals team til at genoverveje hele projektet. Han nåede frem til konklusionen, at i forhold til visse brugere med handicap kunne man her tale om overdreven perfektion eller overdreven automatisering. Patienterne på Orlandos sygehus, hvor testene foregik, led af spastisk lammelse, men var kognitivt højtfungerende. Samtlige testpatienter havde stor erfaring med hjælpemidler, de brugte berøringsskærm, mus, joystick og stemmekontrol. Og nogle havde endda erfaring med computer- og videospil. Alligevel foretrak patienterne at bruge armen på manuel kontrol i stedet for at bruge den avancerede robotarm, fordi deres vurdering var, at jo mere erfaring de fik med de teknologiske hjælpemidler de benyttede sig af, jo gladere og mere tilfredse var de.

Selv om dette lyder selvmodsigende, var forklaringen enkel: Brugerne var vant til at forklare omverdenen, hvordan deres hjælpemidler fungerede - de plejede at navigere i fx en kørestol og var nødt til at forklare, hvordan denne fungerede til ikke-brugere. Dette gjorde, at teknologien blev mindre fremmed og derfor mere kendt og nyttig. Det samme gjorde sig gældende med den manuelle robotarm, som patienterne følte som en naturlig forlængelse af kroppen og viljen, i stedet for kun at være et såkaldt perfekt redskab, som robotarmen jo var.

Samspillet mellem teknologiens effektivitet og dens konkrete anvendelse er afgørende at forstå, især når det drejer sig om brugere med handicap. Hovedsagen er, at brugerne skal og vil udfordres. For udfordring er lig med engagement og nye muligheder. Sådan fungerer det menneskelige sind, uanset om man er spastisk lammet eller ej. Mennesket er lykkeligst, når muligheden for at være kreativ er til stede. "Du er nødt til at lytte til brugernes ønsker," siger Behal, "Hvis de ikke synes om den teknologi du har udviklet, så vil de selvfølgelig ikke bruge den. Og så er det ligegyldigt, hvor perfekt du gør teknologien, hvis du ikke lytter til dem, der netop skal gøre brug af den". (Wired)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Nyhedsbrevet!

Vi bringer den nyeste information om forskellige temaer såsom lovgivning, arbejdsmiljø og FAQ's, bare for at nævne nogle få. Send en e-mail med dit navn til kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk