BPA-arbejdsgiver

Nyhedsbrev 18, den 14. oktober 2010

BPA-arbejdsgiver

Folder om BPA-rådgivningsfunktion

BPA-arbejdsgiver.dk har udgivet en folder om BPA's rådgivningsfunktion. Du kan bestille folderen ved at ringe til sekretariatet på telefon 33 55 77 30 eller skrive til kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk.

FAQ's

Ret til fravær ved adoption

Spørgsmål: En af mine hjælpere er netop blevet godkendt til adoption af et barn. Jeg kender godt reglerne for fravær i forbindelse med graviditet og barsel, men hvilke regler gælder for fravær i forbindelse med adoption?
Svar: Som udgangspunkt har adoptanter samme rettigheder som biologiske forældre. Så vidt muligt skal de også overholde samme frister for varsling af fravær i forbindelse med adoption, som dem der gælder for forældre ved fødsel.

I forbindelse med adoptionen har de følgende fraværsret, efter Barselslovens § 8, stk. 1-3, før modtagelsen af barnet, når barnet adopteres fra udlandet:

Når barnet adopteres fra udlandet, er der ret til fravær med barseldagpenge i op til 4 uger før modtagelsen af barnet, når forældrene opholder sig i udlandet for at modtage barnet. Hvis opholdet i udlandet varer mere end 4 uger af årsager, som ikke skyldes de kommende forældre, kan barseldagpengeperioden forlænges med op til 4 uger.

Begge forældre har altså ret til fravær med barseldagpenge, når de begge opholder sig i udlandet for at modtage barnet. Der er dog ikke tale om en ubetinget ret til 4 ugers fravær, som f.eks. en mor har før en fødsel. Der er alene ret til orlov fra det tidspunkt, hvor den adoptionsformidlende organisation har givet meddelelse om, at de skal rejse ud for at hente barnet.

Det er en betingelse for ret til fravær før modtagelsen af barnet, at der er tale om en adoption, formidlet af en godkendt organisation. I tilfælde, hvor der er tale om en privat fremmedadoption fra et land, som de godkendte organisationer ikke har aftale med, skal adoptionen være gennemført efter tilladelse fra Familiestyrelsen.

Barseldagpenge kan ydes fra den dag, hvor de rejser ud af Danmark for at hente barnet, og til og med den dag, hvor de formelle betingelser for at tage barnet med ud af landet er opfyldt, herunder udstedelse af pas til barnet.

Hvis barnet ekskorteres til Danmark og først modtages af de kommende forældre i deres hjem, er der ikke ret til barseldagpenge før modtagelse af barnet.

I forbindelse med adoptionen har de følgende fraværsret, efter Barselslovens § 8, stk. 4, før modtagelsen af barnet, når barnet adopteres i Danmark:

Når barnet adopteres i Danmark, og de kommende forældre i en udslusningsperiode forud for adoptionen opholder sig sammen med barnet, har de begge ret til fravær med barseldagpenge i op til 1 uge. I særlige tilfælde kan der være behov for en længere udslusningsperiode end 1 uge, og her vil barselsdagpengeperioden kunne forlænges med op til 1 uge.

Efter modtagelse af barnet har forældrene ret til orlov og barselsdagpenge efter barselslovens § 8, stk. 5-7:
Når forældrene har modtaget barnet, hvad enten barnet er adopteret i udlandet eller i Danmark, så har de på lige fod med biologiske forældre ret til fravær og barselsdagpenge, når de adoptionsundersøgende myndigheder har bestemt, at en af adoptivforældrene skal være hjemme i en periode efter modtagelsen af barnet.

I de første 14 uger efter modtagelse af barnet har én af de adopterende forældre ad gangen ret til fravær, og der er ret til samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger. Efter den 14. uge har forældrene ret til 32 ugers fravær, svarende til reglerne for forældreorlov. Fraværet kan dog påbegyndes inden for de første 14 uger efter modtagelse af barnet. Så ligesom biologiske forældre har adoptivforældre altså ret til barseldagpenge i 48 uger tilsammen efter modtagelsen af barnet.

Adoptivforældre har også samme muligheder for fleksibilitet som biologiske forældre, det vil sige, at de har samme muligheder for f.eks. forlængelse og udstrækning af barselsdagpengeretten.
Læs Barselsloven Læs flere FAQ's

Foreningsfrihedsloven

Spørgsmål: Mine nye hjælpere vil blive ansat under overenskomst, men så vidt jeg ved er de ikke medlem af den fagforening, der er part i overenskomsten. Har de ikke pligt til at melde sig ind i den pågældende fagforening, når nu de skal ansættes under overenskomsten?

Svar: Nej, det har de ikke pligt til. Ifølge Foreningsfrihedsloven kan en medarbejder frit vælge den fagforening, han eller hun ønsker at være medlem af, eller slet ikke at være medlem af en fagforening.

Efter Foreningsfrihedslovens § 1 må en arbejdsgiver nemlig, hverken undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller afskedige en medarbejder fordi han/hun er medlem af en forening eller af en bestemt forening. Efter lovens § 2 må en arbejdsgiver ikke undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller afskedige en medarbejder fordi denne ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Hvis en arbejdsgiver handler i strid med loven og enten undlader at ansætte en ansøger eller opsiger en medarbejder på grund af et medlemskab eller manglende medlemskab, så kan ansøgeren/medarbejderen tilkendes en godtgørelse.
Læs Foreningsfrihedsloven Læs flere FAQ's

Viden & info

Årets IT-hjælpemiddel 2010

Årets it-hjælpemiddel 2010 blev SkanRead Mobile fra Mikro Værkstedet. SkanRead Mobile er udviklet særligt til ordblinde og andre med læsevanskeligheder, der med SkanRead hvor som helst kan skanne en tekst og få den læst op. Dommerkomiteen på HITmessen vægtede produktets nyskabende og innovative værdi, nytteværdien i forhold til brugerne og graden af færdighed. Læs mere Læs mere

Giv tid kampagnen

Giv tid er et initiativ fra HjerneSagen, der skal hjælpe mennesker, der har tale- og sprogproblemer - afasi. Når et menneske har et kommunikationshandicap medfører det ofte vanskeligheder med at klare sig i det offentlige rum, hvor alle har travlt, hvor alting går stærkt, hvor der bliver talt hurtigt og hvor det ofte kniber med tålmodigheden. Mennesker med afasi - eller andet kommunikationshandicap kan desværre opleve, at omgivelserne anser dem for ubegavede eller berusede, blot fordi de ikke er i stand til at forstå, hvad der bliver sagt eller til selv at gøre sig forståelige med det samme. Læs mere

Blinde har fået det værre

Blinde er en gruppe med store ressourcer, men det går alligevel den forkerte vej med blindes trivsel og vilkår. Det gælder på områder som helbred, uddannelse og beskæftigelse. Det sker på trods af udviklingen af hjælpemidler og lovgivning om indsatser for blinde, for samtidig sker der tilsyneladende andre ændringer i samfundet, der reducerer blindes muligheder. En undersøgelse fra SFI har kortlagt vilkår og trivsel for blinde og stærkt svagsynede i Danmark. Resultatet er i store træk tilbageskridt på flere områder. Læs mere

Konference: De psykiske syge på arbejdsmarkedet

Den 1. december 2010 inviterer SFI til konference om et aktuelt og stort emne: De psykiske syge og deres plads på arbejdsmarkedet.

Udfordringen for samfundet er at få flere med psykiske problemer fastholdt på en arbejdsplads - eller i det hele taget få dem ind på arbejdsmarkedet. En opgave der udfordres af tendensen til, at flere og yngre psykisk syge ender som førtidspensionister. En række spændende oplægsholdere sætter fokus på førtidspensionssystemet, de internationale tendenser og kravene i den konkrete hverdag - både for den sårbare medarbejder, virksomheder og jobcentre. Workshops med SFI-forskere og fagfolk giver mulighed for at få den nyeste viden inden for de forskellige aktuelle områder samt til at diskutere konkrete erfaringer. Læs mere

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Nyhedsbrevet!

Vi bringer den nyeste information om forskellige temaer såsom lovgivning, arbejdsmiljø og FAQ's, bare for at nævne nogle få. Send en e-mail med dit navn til kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk