BPA-arbejdsgiver

Nyhedsbrev 19, den 29. oktober 2010

BPA-arbejdsgiver

Ny bekendtgrelse om udmling af tilskud til BPA

Socialministeriet har udsendt en ny bekendtgrelse om udmling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter servicelovens 95 og 96. Den tidligere bekendtgrelse af 28. oktober 2009 ophves.
Ls den nye bekendtgrelse her

BESTIL EN FOLDER

BPA-arbejdsgiver.dk har udgivet en folder om BPA's rdgivningsfunktion. Du kan bestille folderen ved at ringe til sekretariatet p telefon 33 55 77 30 eller skrive til kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk

FAQ's

Frokostpause

Sprgsml: Under en vagt har mine hjlpere 45 minutters frokostpause, og vi plejer at spise frokost sammen, og det er jeg rigtig glad for. Nu har jeg fet en ny hjlper, og han spiser ikke frokost, men gr i stedet en tur i de 45 minutter, hvilket betyder, at jeg er alene i den tid han er ude af huset, hvilket jeg er utryg ved, og jeg ved ikke, hvor han befinder sig. Kan det vre rigtigt at han kan forlade arbejdspladsen midt i en vagt og uden at fortlle mig, hvor han gr hen? Hjlperne betaler selv deres frokostpause, men det har aldrig vret et problem i forhold til de andre hjlpere.

Svar: Nr han ikke modtager ln i frokostpausen, s kan han betragte pausen som fritid, og han har derfor fuld ret til at forlade arbejdspladsen. Der er alts ikke tale om arbejdstid, og derfor kan du som arbejdsgiver heller ikke rde over hans arbejdskraft i de 45 minutter pausen varer og heller ikke opstille betingelser for, hvordan han skal bruge pausen eller hvor han skal befinde sig. Han er blot forpligtet til at indrette sin pause sledes, at han er tilbage og klar til at genoptage arbejdet igen, nr de 45 minutter er get.

Ls flere FAQ's

Aftale om orlov

Sprgsml: En af mine hjlpere vil gerne tage orlov i en periode for at tage p en lngere rejse med sin familie. Det er helt i orden med mig, men hvordan aftaler vi det rent praktisk? Kan hun bare holde fri uden videre eller skal vi lave en skriftlig aftale?

Svar:
Sdan som jeg forstr dit sprgsml, s er der ikke her tale om et lovbaseret krav om orlov, men i stedet et nske fra din hjlper om at aftale orlov med dig.

Det er sdan, at en medarbejder og arbejdsgiver altid kan aftale, at medarbejderen fr orlov i en bestemt periode, hvorefter han/hun s vender tilbage til sin stilling. En sdan orlov er ikke reguleret af lovgivning men i stedet baseret p en individuel aftale mellem dig som arbejdsgiver og din medarbejder, og derfor bestemmer I i et sdant tilflde ogs selv, hvilke aftaler der skal glde vedrrende orloven.

Derfor er det vigtigt, at du srger for, at der bliver lavet en skriftlig aftale om alle relevante vilkr I aftaler i forbindelse med medarbejderens orlov, herunder blandt andet:
  • Orlovens lngde
  • Medarbejderens ln og pension under orloven (uden ln eller med ln?)
  • Medarbejderens ferie under orloven (afvikling af restferie og hvad med evt. afspadsering)
  • Medarbejderens anciennitetsoptjening under orloven
  • Vender medarbejderen tilbage til samme stilling
Som nvnt er der ikke en lov, der gr ind og bestemmer, hvad der glder under en aftalebaseret orlov, men som udgangspunkt plejer man at aftale, at der ikke optjenes anciennitet under orloven, sledes at medarbejderen genindtrder i sin stilling med undret anciennitet, nr hun/han vender tilbage til arbejdet. Normen er ogs at der ikke er ret til ln under en sdan individuelt aftalt orlov, ogs kaldet selvbetalt orlov, og dermed optjenes der heller ikke feriepenge. Men srg for at f det beskrevet skriftligt, hvis dette er vilkr, der skal glde for den orlov du aftaler med din medarbejder, s der ikke senere opstr tvivl om det aftalte.

Ls flere FAQ's

Et godt arbejdsmilj er afgrende for et lang liv i arbejde

Psykisk arbejdsmilj afgrende for et langt arbejdsliv
Hvis samfundet vil have folk til at blive lnge i arbejde, skal de srge for, at der er god stemning p arbejdspladsen. Det viser ny hollandsk undersgelse. Eksperter mener, billedet er det samme i Danmark.

Ubehagelige chefer eller kolleger, et konfliktfyldt arbejdsmilj eller en drlig stemning p arbejdspladsen sender oftere folk ud af arbejdsstyrken tidligt, end f.eks. fysisk hrdt arbejde eller hje krav p jobbet. Tendensen er trukket fra landets rlige nationale arbejdsvilkrsundersgelse og kortlgger blandt andet, i hvor hj grad folk regner med at forblive i arbejde hele vejen til pensionsalderen eller lngere. Her finder forskerne, at det er de psykiske arbejdsforhold snarere end de fysiske, der fr folk til at vlge en tidlig pension. Og at de, som fler, at de bliver stttet af deres ledere, oftere forestiller sig, at de vil arbejde hele vejen til pensionsalderen. Arbejdsmiljviden

Viden & info

Velkommen til Lige Muligheder

Oplysningskampagnen Lige Muligheder har som forml at udbrede kendskabet til Lov om forbud mod forskelsbehandling p arbejdsmarkedet m.v. Kampagnen er rettet mod lnmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger, brancheforeninger og handicaporganisationer. Kampagnen krer indtil 1. december 2010 og dens hjemmeside bliver lbende opdateret. Her finder du en kort gennemgang af betydningen af lovgivningen og information om, hvor du kan finde mere viden. Hvis du vil vide mere om kampagnen, s kontakt Danske Handicaporganisationer via de kontaktoplysninger, der findes p Ligemuligheder.dk

Intelligent drbner lb med ingenirpris

De to studerende Jeppe Langhoff Srensen og Lasse Haugsted Rasmussen fra Ingenirhjskolen vandt den prestigefyldte DIS-pris p 25.000 kroner. De to studerende modtog ingenirprisen for at have udviklet en drbner til ldreboliger, der kan genkende hjemmehjlperens ansigt.

Drbneren bestr af et kamera uden for boligen, som filmer hjemmehjlperens ansigt og sender billederne til en computer. Hvis ansigtet og hjemmehjlperens mobiltelefon genkendes af computeren, bner dren automatisk, uden at hjemmehjlperen skal finde nglen frem fra ngleskabet uden for boligen.

Projektet er blevet til i samarbejde med rhus Kommune, som har et tt samarbejde med Ingenirhjskolen om udvikling af fremtidens ldrebolig. Som led i udviklingen har de studerende interviewet ldre og hjemmehjlpere, som viste stor tilfredshed med de fordele, som systemet giver. Ingenirskolen rhus

Fremtidens emballage

Hvordan ville emballage se ud, hvis mennesker med gigt mtte bestemme? Studerende fra Arkitektskolen Aarhus har udviklet forslag til, hvordan emballage kan vre bde brugervenlig og smart. Se fire af deres forslag her

De etiske aspekter ved genterapi - et interview

Ls interviewet med filosoffen Klemens Kappel og professor Peter hrstrm, der ser forskelligt p de etiske aspekter ved genterapi. I interviewet diskuterer de blandt andet, om det er rigtigt eller forkert at ndre p menneskers egenskaber, om man kan og skal tale om, hvad der er normalt, og hvor stor risiko man skal lbe i forsget p at bekmpe sygdomme. Det Etiske Rd

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Nyhedsbrevet!

Vi bringer den nyeste information om forskellige temaer ssom lovgivning, arbejdsmilj og FAQ's, bare for at nvne nogle f. Send en e-mail med dit navn til kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk