BPA-arbejdsgiver

Nyhedsbrev 21, den 25. november 2010

BPA-arbejdsgiver

Nye skabeloner

Hvis din medarbejder er sygemeldt, og du ønsker at få dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom, så har du mulighed for at bede medarbejderen skaffe en erklæring fra lægen. For at kunne bevise at man har bedt en medarbejder om at skaffe en erklæring fra lægen, er det vigtigt, at man altid gør det skriftligt.

På BPA-arbejdsgiver kan du nu finde eksempler på, hvordan du skriftligt kan udforme en anmodning om lægeerklæring. Læs mere her

Orienteringsskrivelse om bekendtgørelse om BPA

Socialministeriet udsendte den 17. oktober 2010 en ny bekendtgørelse om borgerstyret personlig assistance. Ministeriet har efterfølgende udsendt en orienteringsskrivelse om den nye bekendtgørelse. Læs orienteringsskrivelsen her

FAQ's

Dokumentation for sygdom

Spørgsmål: En af mine hjælpere er langtidssygemeldt, men jeg er usikker på, om han rent faktisk er syg. Han svarer sjældent, når jeg ringer, derfor har jeg sendt et brev, hvori jeg har bedt ham om at gå til lægen og få en erklæring om, at hans fravær rent faktisk skyldes sygdom. Jeg havde sat en frist for, hvornår han senest skulle fremsende erklæringen, men jeg har ikke modtaget noget. Jeg har netop talt med ham, og han siger, at han ikke har modtaget mit brev. Hvad kan jeg gøre i denne situation?

Svar:
For at kunne bevise at man har bedt en medarbejder om at skaffe en erklæring fra lægen, er det vigtigt, at man altid gør det skriftligt. Men det er ikke nok at man blot sender brevet med almindelig post, for så kan man igen få et problem med at bevise, at brevet rent faktisk er sendt og kommet frem, hvis en medarbejder benægter at have modtaget brevet. Derfor er den bedste løsning, at brevet samtidig sendes med postens afleveringsattest. Med en afleveringsattest har du nemlig bevis på, hvornår og hvordan et brev er udleveret til modtageren. Så du bør sende et nyt brev, hvori du anmoder medarbejderen om at gå til lægen og få en erklæring om uarbejdsdygtighed. Hvis medarbejderen uden rimelig grund enten afleverer erklæringen for sent eller slet ikke afleverer erklæringen, så kan det anses for en misligholdelse af ansættelsen og berettige en opsigelse/bortvisning. Det er dog vigtigt, at medarbejderen på forhånd er blevet advaret om, at det kan være konsekvensen, men en sådan advarsel kan du skrive ind i brevet. Du kan finde eksempler på, hvordan du kan udforme en anmodning om lægeerklæring på bpa-arbejdsgiver.

Mødt med krav fra fagforening

Spørgsmål: Jeg har opsagt en hjælper, der har været hos mig gennem flere år. Hun havde et opsigelsesvarsel på 1 måned. Nu har jeg fået en henvendelse fra hendes fagforening, hvori de påstår, at jeg har opsagt hende med for kort varsel, da hun har funktionærstatus og dermed har krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder efter funktionærloven. I hendes ansættelsesbevis står der ikke noget om funktionærloven, hun er ikke ansat under overenskomst og hun har udelukkende udført arbejde så som rengøring, personlig pleje og ledsagelse, så kan det være rigtigt det de påstår?

Svar:
Funktionærstatus kan kun opnås på to måder. Enten ved at ens ansættelse hører ind under Funktionærlovens anvendelsesområde og dermed opfylder Funktionærlovens betingelser, eller ved at det er aftalt mellem arbejdsgiver og medarbejder, enten ved individuel aftale eller ved kollektiv overenskomst. Du oplyser, at din medarbejder ikke er ansat under overenskomst, og I har heller ikke skrevet funktionærloven ind i ansættelsesbeviset, så det afgørende er om hendes arbejde hører ind under Funktionærlovens anvendelsesområde og opfylder de betingelser, der er anført i loven.

For at fagforeningen skal have ret i at den opsagte medarbejder har været ansat under funktionærloven, så er der 3 hovedkrav, der skal være opfyldt, og de er:

1) der skal være tale om en ganske bestemt art arbejde

2) der skal være tale om en tjenestestilling

3) at beskæftigelsen skal have et omfang af gennemsnitlig mere end 8 timer ugentligt

Det er altså som udgangspunkt disse tre punkter, der afgør om der er tale om en funktionærstilling eller ej, og alle tre punkter skal være opfyldt. Funktionærloven er faktisk ekskluderende i forhold til mange fag, og det er uden betydning, hvordan eller hvor medarbejderen er organiseret, hvordan hun er aflønnet, om det er pr. time, uge eller måned. Men der skal altså være tale om en ganske bestemt art arbejde, og det er beskrevet således i lovens § 1, stk. 1:

"§ 1. Ved funktionærer forstås i denne lov følgende personer:
a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition.
b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.
c) Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.
d) Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art."

I en dom fra Højesteret fra 2004 (U.2004.1445H) blev det fastslået, at arbejde der blev udført i brugerens hjem og blev tilrettelagt efter aftale med denne, bestod i at suge respiratorbrugeren for sekret, passe hendes tracheostomi, hjælpe hende med personlig hygiejne og påklædning og udføre diverse huslige gøremål, såsom at købe ind, gøre rent og lave mad, ikke var omfattet af funktionærloven. Højesterets begrundelse var, at de forskellige arbejdsopgaver og arbejdets ufaglærte karakter ikke godtgjorde, at arbejdet overvejende bestod i "klinisk bistandsydelse af ikke håndværksmæssig karakter", og derfor opfyldte arbejdet ikke alle de 3 hovedkrav, der skal være opfyldt, for at arbejdet naturligt hører ind under Funktionærloven.

Når der er tale om et arbejde, der "normalt" ikke er omfattet af funktionærloven, er det som udgangspunkt medarbejderen, der må godtgøre, at hun opfylder betingelserne og har funktionærstatus. Så hun har sammen med fagforeningen bevisbyrden. Du bør derfor ikke uden videre anerkende kravet fra fagforeningen, men i stedet fastholde at arbejdet ikke er omfattet af funktionærloven, og at der heller ikke er lavet en aftale om funktionærstatus, hverken en individuel aftale eller ved kollektiv overenskomst.

Handicaphjælperens arbejdsmiljø - Branchevejledning for handicaphjælpere

Handicaphjælperes arbejdsforhold varierer fra sted til sted. Det afhænger bl.a. af, hvem brugeren er. Nogle brugere har mange ressourcer og overskud, andre er meget påvirket af deres handicap - både fysisk og psykisk. Det har betydning for arbejdsforholdene. De fleste handicaphjælpere har et godt arbejde og arbejdsmiljø, men nogle oplever også belastende forhold. Denne vejledning handler om alle de forhold, man kan møde som hjælper, situationer og udfordringer, som du måske aldrig har oplevet, men som andre vil nikke genkendende til. Som arbejdsgiver, kan vejledningen bruges som inspiration til at tilrettelægge din arbejdsplads eller til at løse arbejdsmiljømæssige problemer. Læs vejledningen

Viden & info

MTV: Konference om hjerneskaderehabilitering – behov for at tænke sammen og på tværs

Konferencen afholdes i anledning af, at Sundhedsstyrelsen udgiver en medicinsk teknologivurdering (MTV) af hjerneskaderehabilitering. Formålet med undersøgelsen er at rådgive om, hvordan et forløb med hjerneskaderehabilitering kan tilrettelægges, så indsatsen er målrettet, vidensbaseret og sammenhængende. Konferencen henvender sig til beslutningstagere i sundhedsvæsenet og alle med interesse for hjerneskaderehabilitering.
STED: Lundsgaard Auditoriet, Panum Instituttet,
Blegdamsvej 3, 2100 København Ø
TID: Torsdag d. 13. januar 2011, kl. 14-17
TILMELDING: Senest mandag d. 10. januar 2011

Læs mere

Nyt håb for blinde

Forskere fra Tübingen Universitet (Tyskland) har vist, at en lysfølsom chip, indopereret under nethinden kan genskabe meningsfulde billeder hos blinde patienter, så disse er i stand til at læse bogstaver.

Før kunne blinde patienter kun genkende eller lokalisere kilder til lys eller lyse objekter. Med den nye implantat kan patienterne identificere ukendte objekter, læse viserne på et stort ur og genkende enkelte bogstaver så de danner ord samt skelne syv forskellige nuancer af grå. OBS.: I de tilfælde, hvor nethinden eller synsnerven er beskadiget, kan implantatet ikke bruges. Læs mere (på tysk)

Ny strategi for handicappede 2010-2020

Europa Kommissionen har vedtaget en ny 10-årig strategi for at fremme handicappedes ligestilling. Strategien skal danne ramme om fremtidige EU-initiativer. Strategien skal støtte medlemsstaternes egne initiativer og overordnet være med til at gennemføre FN's konvention på området. Målet med den nye strategi er at fjerne barrierer og fremme et EU-marked for hjælpemidler til handicappede samt opbygge et samfund, hvor alle kan være med. Den ny strategi vil endvidere åbne for nye markedsmuligheder og fremme innovation.

Andre mere specifikke initiativer skal give handicappede bedre adgang til fx rejseforsikringer. I strategien indgår investeringer, forskning, oplysningskampagner, indsamlig af data og opstilling af statistikker. Målet er at udvikle og fremme anvendelsen af EU-normer for handicappedes adgangsmuligheder til bygninger osv. Med disse normer kan offentlige myndigheder indføje krav om handicapvenlig adgang i deres indkøb og hermed fremme innovation, udvikle handicapvenlige produkter og belønne virksomheder, som investerer i bedre adgangsforhold for handicappede.

Europa Kommissionen vil også overveje at foreslå EU-lovgivning om handicappedes adgangsmuligheder inden 2012. Der kan blive tale om at udvikle specifikke normer for bestemte sektorer og derved forbedre det indre markeds funktion for adgangsforbedrende produkter og tjenester. Fra og med 2010 vil Europa-Kommissionen hvert år uddele en pris til de mest handicapvenlige europæiske byer. Læs mere: Europa Komissionens hjemmeside (in English)

Pressemeddelelse: Creating a barrier-free Europe: European Commission seeks better access for 80 million people with disabilities

Sygemeldte og førtidspensionister med handicap

Denne rapport belyser udvalgte jobcentermedarbejderes syn på beskæftigelsesindsatsen over for sygedagpengemodtagere og førtidspensionister med handicap. Rapporten bygger på kvalitative interviews med medarbejdere og ledelsesrepræsentanter i tre jobcentre. Der er gennemført interview med i alt 12 personer. Gennem de interviewede jobcentermedarbejderes fortællinger opnås et indblik i hvilke udfordringer og hvilket potentiale der er forbundet med bestræbelserne på at fremme beskæftigelsen blandt sygedagpengemodtagere og førtidspensionister med handicap. Samtidig giver medarbejderne nogle bud på, hvad man fremadrettet kan gøre for at befordre beskæftigelsen blandt disse grupper. Download rapporten

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Nyhedsbrevet!

Vi bringer den nyeste information om forskellige temaer såsom lovgivning, arbejdsmiljø og FAQ's, bare for at nævne nogle få. Send en e-mail med dit navn til kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk