BPA-arbejdsgiver

Nyhedsbrev 8, den 21. september 2015



Gå direkte til www.bpa-arbejdsgiver.dk

BPA-arbejdsgiver.dk

Brug for rådgivning?

Hvis du har brug for rådgivning, er du meget velkommen til at skrive til os via kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk eller ringe til os på telefon 33 55 77 30. Husk, at du også kan bruge kontaktformularen på www.bpa-arbejdsgiver.dk

Vidste du?

Vidste du? BPA-arbejdsgiver har tavshedspligt. Det betyder, at alle de oplysninger vi får fra vores brugere er fortrolige. Tavshedspligten omfatter endvidere samtlige informationer som brugerne videregiver til os gennem fx kontaktformularen, e-mail, telefon, osv.

FAQ

Fri til fødselsdag?

Jeg har en hjælper, der netop har bedt om fri til hendes mors 60 års fødselsdag. Har min hjælper ret til at holde fri enten med eller uden løn ved en sådan lejlighed?

Svar:
Hvorvidt der er ret til frihed ved bestemte lejligheder afhænger af, hvad der er aftalt. Visse overenskomster giver ret til frihed, herunder betaling herfor ved bestemte lejligheder så som runde fødselsdage, sølvbryllup m.v. Såfremt ansættelsesforholdet er omfattet af en overenskomst, bør du derfor undersøge om den pågældende overenskomst indeholder sådanne bestemmelser.

Desuden kan det i det individuelle ansættelsesforhold være aftalt, at hjælperen har ret til frihed enten med eller uden løn ved bestemte lejligheder, ligesom dette kan være en del af arbejdspladsens personalepolitik.

Såfremt der ikke foreligger aftale om frihed ved bestemte lejligheder som for eksempel en fødselsdag, er det op til dig som arbejdsgiver at bestemme, hvorvidt der kan imødekommes frihed samt om medarbejderen har ret til at holde fri med løn. I den forbindelse bør du være opmærksom på, om din bevilling dækker en sådan udgift.

Viden & info

Nu kan du lave arbejdspladsvurderingen (APV) online

Arbejdstilsynet har udviklet et nyt online APV-værktøj, som gør det mere enkelt at udarbejde APV. Online APV henvender sig særligt til mindre virksomheder med op til ti medarbejdere, men større virksomheder kan også bruge det.

APV-værktøjet er et digitalt alternativ til Arbejdstilsynets APV-tjeklister. Virksomheden logger på med Nem-login og kan skrive arbejdsmiljøproblemer og løsninger direkte ind i APV-handlingsplanen. APV'en gemmes online, og den kan printes, så det bliver tilgængelig for alle medarbejdere. Læs mere.

Gode opfindelser til bedre liv

Den 23. sep. kl. 14.45 - 18.30 kan du på MarselisborgCentret møde 25 helt almindelige mennesker med handicap, der viser og fortæller om deres opfindelse. Bag arrangementet står; Gigtforeningen Aarhus afdelingen, Hjerneskadeforeningen Aarhus Østjylland, MarselisborgCentrets OplysningsKreds, Muskelsvindfonden, PTU Østjylland og MarselisborgCentret ligesom Helene Elsass Centret og Radison Blu Aarhus medvirker. Læs mere.