BPA-arbejdsgiver

Nyhedsbrev 3, den 30. marts 2016

BPA-arbejdsgiver.dk

Brug for rådgivning?

Hvis du har brug for rådgivning, er du meget velkommen til at skrive til os via kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk eller ringe til os på telefon 33 55 77 30. Husk, at du også kan bruge kontaktformularen på www.bpa-arbejdsgiver.dk

Folder om BPA-arbejdsgiver.dk

BPA-arbejdsgiver.dk har udgivet en folder om BPA's rådgivningsfunktion. Du kan bestille folderen ved at ringe til sekretariatet på telefon 33 55 77 30 eller skrive til kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk.

FAQ

Optjenes anciennitet under barsel?

Mine hjælpere er ansat sådan, at de på baggrund af anciennitet stiger et løntrin hvert andet år. En af mine medarbejdere er nu på barsel, og jeg vil høre om hendes fravær under barslen skal tælles med i hendes anciennitet?

Svar: I Ligebehandlingslovens § 8 står følgende: "Den tid, en lønmodtager har været fraværende i henhold til barsellovens §§ 6-14, medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke pensionsforhold."

Under fravær i henhold til barselslovens fraværsregler optjener din hjælper således anciennitet efter de for arbejdsforholdet almindeligt gældende regler, dvs. lønanciennitet, anciennitet, der har betydning for opsigelsesvarslets længde, jubilæumsanciennitet mv..

Pligt til at udarbejde arbejdspladsvurdering?

Er der en nedre grænse for, hvor mange ansatte man skal have for, at man bliver omfattet af pligten til at udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV)?

Svar:
Hvis arbejdet er omfattet af hele arbejdsmiljøloven, har arbejdsgiveren pligt til at udarbejde en arbejdspladsvurdering, og det gælder også selvom der kun er én ansat. Der er således ikke en nedre grænse.


Viden & info

Godadgang.dk

Mere end 15 pct. af danskerne er berørt af en funktionsnedsættelse. God tilgængelighed er en forudsætning for at mennesker med funktionsnedsættelse kan færdes på lige fod med alle andre. På hjemmesiden www.godadgang.dk kan du læse mere om, hvilke kommuner og virksomheder, der har særlig fokus på god tilgængelighed. Læs mere

Råbjerg Mile

Naturstyrelsen arrangerer igen i år kørestolsbane i Råbjerg Miles ørkenlandskab. Det sker fra den 13. juli 2016 kl. 13.30, hvor du får mulighed for at tage på tur i ørkenlandskabet, og kørestolsbanen vil være til rådighed i dagene 13. - 14. - 15. - 16. og 17. juli. Arrangør: Naturstyrelsen, Vendsyssel. Læs mere