BPA-arbejdsgiver

Nyhedsbrev 7, den 28. juli 2016

BPA-arbejdsgiver.dk

Kontakt BPA-arbejdsgiver.dk

Hos BPA-arbejdsgiver.dk lægger vi stor vægt på at være tilgængelige. Har du spørgsmål, brug for råd og vejledning eller sparring kan du ringe eller skrive til os.

BPA-arbejdsgiver.dk finder du en kontaktformular, hvor du kan skrive dine spørgsmål direkte til os. Du kan også sende en e-mail direkte til os på kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk eller ringe til os på tlf.nr.: 33557730.

Eksempler på spørgsmål

Hos BPA-arbejdsgiver.dk svarer vi dagligt på spørgsmål inden for emner så som ansættelsesbeviser, graviditet og barsel, regler for afskedigelser, ferieloven, betaling under sygdom og arbejdsmiljøloven. Det kan eksempelvis være spørgsmål så som:
  • Må man godt opsige en medarbejder, selvom medarbejderen er sygemeldt?
  • Hvor langt et opsigelsesvarsel har min hjælper ret til?
  • Min hjælper er gravid og går snart på barsel - har hun krav på løn under barsel?

FAQ

Anmeldelse af arbejdsskade

En af mine ansatte måtte gå hjem fra arbejde i sidste uge med ondt i ryggen, og hun mener selv, at hun er kommet til skade i forbindelse med arbejdet, og hun har efterfølgende ikke kunne arbejde. Skal jeg som arbejdsgiver anmelde skaden eller er det medarbejderens eget ansvar?

Svar:
Hvis din medarbejder kommer til skade ved en ulykke, har du som arbejdsgiver pligt til at anmelde det. En ulykke er en skade på en person, som skyldes en hændelse eller en påvirkning på arbejdet, der sker pludseligt eller inden for fem dage.

Som udgangspunkt skal du anmelde alle ulykker. Du skal anmelde skader til dit forsikringsselskab senest ni dage efter, at skaden er sket. Hvis der er tale om såkaldte småskader, som for eksempel et blåt mærke, skal det dog ikke anmeldes.

Skader, der ikke bliver anmeldt i første omgang, skal efterfølgende anmeldes, hvis den tilskadekomne ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang senest fem uger efter skaden skete. I et sådant tilfælde skal du anmelde skaden senest på fem-ugers-dagen for skadens indtræden.

Du anmelder en arbejdsskade på nettet gennem det elektroniske anmeldesystem EASY. Fra 1. juli 2010 har det været obligatorisk at anmelde arbejdsskader digitalt. Arbejdsgivere, som ikke har computer med adgang til internettet eller et CVR-nummer, kan anmode om dispensation fra den digitale anmeldelse. Læs mere

Viden & info

Sikker håndtering af patientoplysninger

Sundhedsdatastyrelsen har udgivet en vejledning om, hvordan patientoplysninger skal og kan håndteres hos sundhedsvæsnets parter med udgangspunkt i eksisterende lovkrav og teknologiske muligheder.

Vejledningen skal på den ene side sørge for, at borgernes følsomme oplysninger bliver behandlet så sikkert som muligt, og på den anden side også være med til at sikre, at sundhedspersonalet kan bruge de teknologiske muligheder, der er til rådighed. Læs mere