BPA-arbejdsgiver

Nyhedsbrev 1, den 24. januar 2017

BPA-arbejdsgiver.dk

Gratis rådgivning

Hvis du har en bpa-ordning og har brug for rådgivning inden for det ansættelses- eller arbejdsretlige område, er du meget velkommen til at skrive til os via kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk eller ringe til os på telefon 33 55 77 30. Husk, at du også kan bruge kontaktformularen på www.bpa-arbejdsgiver.dk

Ansættelsesbeviser

Når du ansætter en hjælper, skal denne, jf. Lov om ansættelsesbeviser, senest en måned efter ansættelsesforholdets begyndelse have et skriftligt ansættelsesbevis. Dette gælder for alle medarbejdere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. På BPA-arbejdsgiver.dk kan du læse mere om, hvilke punkter der altid skal fremgå af et ansættelsesbevis, og du kan også hente en skabelon til ansættelsesbevis.

FAQ

Sygemeldt, er det pjæk?

Min hjælper er sygemeldt i længere tid. Hvad skal jeg gøre? Jeg har en mistanke om, at der er tale om pjæk.

Svar: Hvis du bliver i tvivl om en sygemelding skyldes uarbejdsdygtighed skal du anmode din hjælper om en lægeerklæring i form af en friattest, hvor lægen erklærer, at der er tale om uarbejdsdygtighed som følge af sygdom, og giver et skøn over, hvornår hjælperen vender tilbage. Husk at give hjælperen en frist for aflevering af lægeerklæringen. Denne kan sættes til 10 dage. Husk også at skrive at ikke-modtagelse af lægeerklæringen vil få konsekvenser for stillingen. Anmodningen skal sendes som et almindeligt brev med afleveringsattest, så det kan bevises, at hjælperen har modtaget brevet.

Du har som arbejdsgiver desuden pligt til at indkalde medarbejderen til en sygefraværssamtale inden 4 uger fra sygemeldingen. Formålet er at afdække, hvornår hjælperen kan vende tilbage - ikke at spørge ind til selve sygdommen. Også denne indkaldelse skal sendes med almindeligt brev med afleveringsattest af hensyn til bevisets stilling.

Hvis hjælperen afviser at give møde, kan der normalt gennemføres et telefonisk møde i stedet. Hvis det er rigtigt, at fraværet skyldes andre forhold end sygdom, og/eller du ikke modtager en lægeerklæring, vil du efter omstændighederne kunne opsige/bortvise hjælperen. Kontakt i dette tilfælde BPA-arbejdsgiver for råd og vejledning.

Aldersdiskrimination i orden

Ligebehandlingsnævnet slog fast, at det var i orden at lægge vægt på ansøgerens alder ‎ved besættelsen af en ledig stilling som handicaphjælper.‎

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en ansøger til en ledig stilling bliver afvist ‎på grund af sin alder. En sådan forskelsbehandling er som udgangspunkt ikke tilladt, ‎men inden for visse former for erhvervsudøvelse kan der gives dispensation, hvis kravet ‎om en bestemt alder står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet. I denne ‎sag skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om det var i orden at afvise en 53-årig ‎ansøger til en ledig stilling som handicaphjælper alene på grund af alder. ‎

Sagen handlede om en 13-årig pige, der led af muskelsvind. Da pigen havde brug for ‎hjælp til personlig pleje og fritidsaktiviteter, annoncerede hun efter en handicaphjælper ‎gennem et "vikarservicefirma". En af ansøgerne var en velkvalificeret 53-årig social- og ‎sundhedsassistent, der blev meddelt afslag med den begrundelse, at pigen foretrak en ‎handicaphjælper i alderen 20-25 år. ‎

Social- og sundhedsassistenten mente, at hun var blevet udsat for ulovlig ‎aldersdiskrimination, og hun klagede derfor til Ligebehandlingsnævnet med henblik på ‎at få en godtgørelse.‎

Ved Ligebehandlingsnævnets behandling af sagen blev det konstateret, at Socialministeriet i ‎‎2005 har givet dispensation til, at der ved besættelse af stillinger som handicaphjælper ‎kan lægges vægt på, at handicaphjælpere aldersmæssigt svarer til den handicappede ‎selv. ‎

Idet afslaget netop var begrundet i, at den 13-årige pige havde lagt vægt på at ansætte ‎en handicaphjælper, der så vidt muligt svarede aldersmæssigt til hende selv, og ‎hvorefter begrundelsen for afslaget var omfattet af ministeriets dispensation, fik social- ‎og sundhedsassistenten ikke medhold i sin klage.

Kilde: Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 7. september 2016.

Ovenstående er ikke og kan ikke erstatte rådgivning. Kontakt vores konsulenter for konkret juridisk rådgivning.

Viden & info

Tilgængelighed i København

Københavns Kommune vil gøre det nemmere for mennesker med handicap at komme rundt i byen, og derfor har de spurgt københavnerne om hjælp. Dansk Handicap Forbund bifalder initiativet fra København.

Københavns Kommune ville gerne vide, hvor kantstenene er for høje, eller hvor det kan være svært at komme rundt for mennesker med gangbesvær eller nedsat syn.

Til det har kommunen lanceret en hjemmeside, hvor det har været muligt at gå ind via et kort og markere, hvor tilgængeligheden halter. Der er foreløbigt afsat 7,5 millioner kroner til projektet, som havde til hensigt at give en gruppen af mennesker med handicap en stemme over for det store flertal. For de bliver ofte glemt i indretningen af byen, mener Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell fra Enhedslisten.

Hos Dansk Handicap Forbunds bygge- og trafikpolitiske udvalg bliver initiativet modtaget med glæde, men ærgrer sig samtidigt over, at sådan et initiativ overhovedet er nødvendigt. "Danmark er et land, hvor diskrimination er ok - bare de fleste har det ok. Jeg vil gerne understrege, at det er flot, at København vil undgå diskrimination og spørger borgerne til råds for at få fjernet de barrierer, der er i byen for mennesker med handicap. Det kan jeg kun bifalde, men det er ærgerligt, at vi må være afhængige af sådanne initiativer for at få sikret en bedre tilgængelighed," siger formand i forbundets bygge- og trafikpolitiske udvalg Claus Bjarne Christensen, som mener, at Danmark har et altoverskyggende problem i forhold til vores nabolande; nemlig at vi mangler et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet.

"Når jeg ser på vores nabolande er det væsentligt lettere at bevæge sig rundt i byerne - helt simpelt. I Danmark ser vi fejlene og lover, at fejlene bliver undgået næste gang - altså næste gang. Det ville man kunne undgå med et generelt forbud mod diskrimination på grund af et handicap," siger han.

Små kommuner bedre end store

De små kommuner klarer sig markant bedre end de store kommuner i forhold til at levere velfærd på skoler, daginstitutioner, ældrepleje og socialområdet, viser ny undersøgelse. Ikke overraskende mener Dansk Handicap Forbund, der ser undersøgelsen som et afsæt til at få justeret på kommunalreformen.

følge en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4, så mener et flertal af danskerne, at små kommuner er bedre til at levere velfærd til borgerne på centrale områder som socialområdet, ældrepleje og i skoler end store kommuner.

Således svarer 41,5 procent af borgerne i de små kommuner, at kvaliteten i kommunens skoler, daginstitutioner, ældrepleje og socialområdet er enten god eller meget god. Når man stiller samme spørgsmål i de store kommuner, svarer kun 25 procent det samme.

Det skriver Ugebrevet A4.

Undersøgelsen er blevet lavet i forbindelse med ti-året for strukturreformen, hvor man reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98 kommuner, og amter blev til de fem regioner, vi kender i dag.

Et af målene og årsagerne til, at man valgte at gennemfore reformen var dog, at større kommuner ville give mulighed for bedre opgaveløsning, men det løft er altså ikke slået igennem hos borgerne i de store kommuner.

Hos Dansk Handicap Forbund er landsformand Susanne Olsen ikke overrasket over undersøgelsens resultat, og hun mener, at tallene kan være med til at forklare noget af den tillidskrise, som vi oplever i disse år mellem myndigheder og borgere.

"Vores erfaring er, at netop den personlige relation mellem vores medlem og en myndighedsperson er uhyre vigtig. Det letter kommunikationen, hvis man kender den person, man sidder over for og har mulighed for at opbygge et tillidsforhold," siger Susanne Olsen og fortsætter.

"Når det så er sagt, så er det vigtigt, at man samtidig sikrer høj kvalitet i opgaveløsningen. Det kræver en national struktur, som sikrer, at kommunerne skal hente specialviden og benytte specialiserede tilbud, der hvor man er dygtigst. At befolkningsgrundlaget i kommunerne er større i dag betyder ikke, at kvaliteten er blevet hævet. Desværre ser vi, at det i dag halter med både tilliden, indhentelse af specialviden og tilkøb af de højt specialiserede tilbud, uden for kommunerne. Vi læser derfor undersøgelsen med stor interesse - ikke fordi vi ønsker os tilbage til amternes tid, men fordi vi ser gode argumenter for, at man får justeret de dele af reformen, som ikke har virket efter hensigten."