BPA-arbejdsgiver

Nyhedsbrev 4, den 27. april 2017

BPA-arbejdsgiver.dk

Gratis rådgivning

Det kan være en udfordring at påtage sig rollen som arbejdsgiver eller arbejdsleder for ens hjælpere. Der følger et stort ansvar med, da man samtidig påtager sig ansvaret for at følge og overholde arbejdsmarkedets mange spilleregler. Derfor er det vigtigt, at man som arbejdsgiver eller arbejdsleder kender til de love og regler, der regulerer området, og at man er klar over, hvilke forpligtelser man har i forhold til ens ansatte. Du kan skrive eller ringe til BPA-arbejdsgiver.dk, hvis du har spørgsmål inden for det ansættelsesretlige område. //

BPA-arbejdsgiver.dk har tavshedspligt

BPA-arbejdsgiver.dk har tavshedspligt. Det betyder, at alle de oplysninger, vi får fra vores brugere, er fortrolige. Tavshedspligten omfatter endvidere samtlige informationer, som brugerne videregiver til os gennem fx kontaktformularen, e-mail, telefon, osv.

FAQ

Hvilken lægeerklæring og hvornår?

Min hjælper er blevet syg. Hvornår må jeg anmode om en lægeerklæring og hvilken lægeerklæring skal jeg bruge?

Svar: Som arbejdsgiver kan man i dag anmode medarbejdere om en lægeerklæring fra første sygedag. Dette vil være relevant, hvis medarbejderen er sygefraværende gentagne fredage/mandage eller i øvrigt har drypvis sygefravær. Det mest normale er dog at man ved længere fravær ønsker dokumentation for at der er tale om sygefravær.

Når man som BPA-arbejdsgiver ønsker at modtage en lægeerklæring kan man vælge mellem en mulighedserklæring og en såkaldt friattest. Mulighedserklæringen indebærer, at man skal mødes med medarbejderen for at drøfte om der er ting, der kan gøres på arbejdspladsen for at medarbejderen kan vende hurtigere tilbage på arbejdet. Derefter skal Lægen have lejlighed til at udtale sig om evt. påtænkte ændringer på arbejdet er relevante for medarbejderens tilbagevenden og hvornår dette vil kunne ske.

Friattester er de gamle lægeerklæringer under nyt navn. Læger skal dokumentere at den pågældende medarbejder er uarbejdsdygtig på grund af sygdom og samtidig tage stilling til hvor lang tid tilstanden vurderes at vare. Friattesten er i langt de fleste tilfælde at foretrække, fordi den er nemmere at have med at gøre og samtidig giver de relevante oplysninger om uarbejdsdygtighed og varighed. I nogle tilfælde kan det også være svært at gennemføre møder om ændringer på arbejdsstedet, således som det forudsættes ved mulighedserklæringer.

Husk at anmode skriftligt om en lægeerklæring og i brevet tilføje, at manglende modtagelse af lægeerklæringen, inden for en frist på for eksempel 5 dage, vil kunne medføre konsekvenser for ansættelsesforholdet i form af opsigelse eller bortvisning. Send så brevet som et Quickbrev, der er fremme næste dag. Inden en eventuel opsigelse eller bortvisning bør man søge råd og vejledning af BPA-arbejdsgiver.

Sørg for korrekte oplysninger i kontrakten

I Østre Landsrets dom af 3. marts 2017 vedrørte sagen spørgsmålet, om en medarbejders ansættelsesbevis var mangelfuldt ved at angive, at arbejdstiden ikke var fast. Østre Landsret lagde efter bevisførelsen, herunder navnlig en sms'en af 22. september 2014 sammenholdt med tidsregistreringen i virksomhedens it-system, til grund, at der med medarbejderen faktisk var aftalt en normal daglig eller ugentlig arbejdstid.

Oplysningerne herom og andre væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet skal gives til lønmodtageren i dokumentform som angivet i ansættelsesbevislovens § 2. Dette var ikke sket ved den underskrevne ansættelseskontrakt, der ikke angiver noget timetal, men tværtimod angiver, at den ugentlige arbejdstid ikke er fast.

Virksomheden havde endvidere ikke på anden måde ført det nødvendige bevis for, at medarbejderen faktisk havde modtaget disse oplysninger i en form, der opfylder lovens krav. Landsretten fandt imidlertid ikke, at forholdet havde haft sådan konkret betydning for lønmodtageren, at der var grundlag for at udmåle godtgørelsen højere end til kr. 2.500.

Ovenstående er ikke og kan ikke erstatte rådgivning. Kontakt vores konsulenter for konkret juridisk rådgivning.

Viden & info

Sranden - et fristed i smukke omgivelser

Siden åbningen for et halvt århundrede siden har Stranden i Charlottenlund ved København fungeret som fristed og samlingssted for medlemmer af Dansk Handicap Forbund.

Det, vi i dag kender som Stranden, blev givet til Dansk Handicap Forbund for 50 år siden af A. P. Møller med det formål at skabe et fristed for mennesker med handicap, hvor de kunne komme og nyde stranden og vandet uden at skulle forholde sig til nysgærrige blikke fra alle omkring dem.

Netop det formål har været en af grundpillerne i brugen af Stranden lige siden, og selvom Stranden i dag også giver adgang til mennesker uden handicap, så er en respektfuld og naturlig tilgang til Strandens gæster nødvendig.

En af måderne, Dansk Handicap Forbund sikrer dette, er ved at kræve, at brugere af Stranden er medlemmer af forbundet, samt at de har et Strandkort, som betales på årsbasis.

Prisen for medlemsskab og Strandkort ligger på omkring 500 kroner om året. Kontakt forbundets hovednummer for at høre mere og købe medlemsskab og Strandkort.

Strandkortet er personligt og giver adgang til Stranden og alle den faciliteter.

Ombygning af Stranden
I efteråret 2016 gik et omfattende byggeprojekt i gang på udearealerne på Stranden, og det vil medføre en række ændringer og positive tiltag på området, som har betydning for den kommende sæson 2017, som fortsat forventes at blive skudt igang i maj måned.

Regeringens forslag rammer os alle

Ifølge bygningsreglementet skal alle nybyggede enfamiliehuse bygges på en måde, så personer med handicap, som fx sidder i kørestol, har adgang. Den regel ønsker regeringen nu ændret.

Onsdag sendte boligminister Ole Birk Olesen (LA) forslag til ændring af bygningsreglementet i høring. Forslaget indeholder blandt andet ønsket om at sløjfe det omtalte krav.

Og det vil ramme os alle, mener landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen, for i takt med at vi alle bliver ældre vil universelt design - som fx niveaufri adgang er udtryk for - blive en nødvendig fremtidssikring af boligerne.

"Det er så ærgerligt, at vi i Danmark, som ellers bryster sig af at være fremadskuende, i den grad nu træder et skridt tilbage. I takt med at vi alle lever længere, bliver der også flere og flere mennesker, som udfordres på mobiliteten. De vil - ligesom vi - være afhængelige af, at man nemt kan komme ind alle steder. Derfor rammer regeringens forslag os alle sammen, og det er i den grad tilbageskuende," mener landsformand Susanne Olsen.

Hun undrer sig samtidig over, at man i regeringen med den ene hånd tilslutter sig FN's handicapkonvention, som stiller krav til netop universelt design og lige adgang for alle, mens den med den anden hånd fjerner regler, der den grad modarbejder den.