BPA-arbejdsgiver

Nyhedsbrev 5, den 24. maj 2017

BPA-arbejdsgiver.dk

Rådgivning

Hvis du har en BPA-ordning og har brug for rådgivning inden for det arbejdsretlige område eller arbejdsmiljømæssige område, er du meget velkommen til at skrive til os via kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk eller ringe til os på telefon 33 55 77 30. Husk, at du også kan bruge kontaktformularen på www.bpa-arbejdsgiver.dk

Skabeloner

Husk, at du på www.bpa-arbejdsgiver.dk kan finde værktøjer og skabeloner til brug for at løse dine opgaver som arbejdsgiver. Du kan blandt andet finde skabelon til ansættelsesbevis, skriftlig advarsel, anmodning om diverse lægeerklæringer samt inspiration til arbejdet med arbejdspladsvurdering og medarbejderudviklingssamtaler.

FAQ

Længde og placering af pauser

Jeg er som arbejdsgiver blevet i tvivl om mine muligheder for at planlægge mine hjælperes vagter. I den forbindelse vil jeg høre, hvor mange pauser, og hvor lange pauser jeg skal planlægge, samt hvornår på dagen de skal placeres?

Svar: Det følger af arbejdstidslovens § 3, at "en lønmodtager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. Pausen lægges efter de for arbejdsstedet normale regler for lægning af arbejdstiden".

Overenskomster indeholder normalt bestemmelser om pausers placering og længde. Men hvis der ikke er tale om ansættelse under overenskomst, ligger det indenfor arbejdsgivers ledelsesret at bestemme, hvornår pausen/pauserne skal placeres. Placering skal dog som udgangspunkt ske "efter arbejdspladsens normale regler for planlægning af arbejdstiden".

Formuleringen om, at "pausens formål skal tilgodeses", skal læses sådan, at placering af pausen i begyndelsen eller slutningen af en vagt ikke er i overensstemmelse med formålet. Der har samtidig udviklet sig en praksis, hvorefter spisepauser mindst skal have en varighed af 30 minutter. Andre pauser kan være kortere.

Diskriminerende stillingsopslag udløste ikke godtgørelser

Langt de fleste arbejdsgivere ved heldigvis, at det ved annoncering ikke må angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse søges eller foretrækkes en person af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap.

Det sker alligevel med mellemrum, at Ligebehandlingsnævnet skal tage stilling til klager over annonceringer, der er i åbenlys modstrid med forbuddet. En ny afgørelse viser imidlertid, at den ulovlige annoncering ikke i sig selv medfører, at klageren bliver tilkendt en godtgørelse.

I den ene sag havde en mand søgt arbejde i en skobutik. I stillingsopslaget skrev butikken "Vi søger en pige på 15-25 timer". Manden klagede herefter til Ligebehandlingsnævnet, der gav ham medhold i, at stillingsopslaget var i strid med reglerne i lov om forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet. Som en konsekvens heraf påhvilede det skobutikken at bevise, at ligebehandlingsprincippet alligevel ikke var krænket. Butikken henviste i den forbindelse til, at ansøgeren ikke havde den dokumenterede erfaring til stillingen, som i sidste ende gjorde, at butikken foretrak en anden ansøger.

Den omstændighed, at manden, trods opfordringer hertil, ikke dokumenterede sin påståede erfaring med salg og kundekontakt, blev afgørende for, at butikken ansås for at have løftet sin bevisbyrde for, at der ikke var tale om et afslag, der helt eller delvis var begrundet i forskelsbehandling på grund af køn.

I en anden sag havde klageren, der var født i 1960, klaget over en stillingsannonce, hvori det var meddelt, at ansøgere under 24 år og over 50 år ikke kunne forvente svar på deres ansøgning. Også her fastslog nævnet, at annonceringen havde været lovstridig, men lagde afgørende vægt på, at klageren ikke selv havde søgt stillingen, idet det herefter ikke kunne lægges til grund, at hun som ansøger var blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder.

Viden & info

God adgang

På adressen godadgang.dk finder du nu mange billeder på de nye faktaark. Disse indeholder mange detaljer om tilgængeligheden til museer, hoteller, attraktioner, rådhuse, svømmehaller, skoler, konferencesteder mm. Disse oplysninger er vigtige for personer med handicap og for de, der ønsker at ledsage en handicappet person. Stederne besøges hvert 3. år og derfor vil der gå noget tid inden alle steder er fotograferet. I mellemtiden kan man indsende billedmateriale, som så vil blive lagt på de respektive faktaark.