Arbejdstid

Hviletidsregler - Jeg er ny arbejdsgiver og skal til at ansætte mine hjælpere og planlægge, hvordan vagtplanen m.m. skal hænge sammen. I den forbindelse har jeg et spørgsmål angående hviletidsreglen i arbejdsmiljøloven, nemlig 11-timers reglen. Min veninde har fortalt mig, at reglen blot betyder, at jeg som arbejdsgiver skal sørge for, at fra min hjælper går hjem fra en 24-timers vagt, skal der gå 11 timer inden samme hjælper kan påbegynde en ny 24 timers vagt. Er det korrekt forstået?

Svar: Arbejdsmiljøforpligtelsen kan have forskelligt omfang alt afhængig af det arbejde, der udføres. Når arbejdet er af medicinsk eller professionelt plejende karakter, f.eks. injektionsgivning, overvågning, hjælp til bad med brug af lift og lign., er der tale om arbejde, der er omfattet af hele arbejdsmiljøloven, og dermed er lovens regler om arbejdstid også gældende for arbejdsforholdet.
11-timers reglen i arbejdsmiljøloven slår fast, at en arbejdsgiver skal sørge for, at arbejdstiden bliver tilrettelagt, så ens medarbejdere får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Hviletiden på 11 timer beregner man i forhold til det tidspunkt, hvor medarbejderen afslutter sin vagt.

Eks.: Hvis en hjælper afslutter sin vagt mandag aften kl. 21 - så kan han tidligst begynde næste vagt kl. 8 tirsdag morgen. Så har han nemlig haft en hvileperiode på 11 timer før han møder ind igen. Hvis man kl. 8 tirsdag ser 24 timer tilbage til kl. 8 mandag, så har han inden for de 24 timer haft den lovpligtige sammenhængende hvileperiode på 11 timer, nemlig fra kl. 21 mandag aften til kl. 8 tirsdag morgen.

Din veninde har således ikke ret. Du skal også være særlig opmærksom på, at hvis man har behov for døgnpleje, har EU-domstolen vurderet, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet ikke betragtes som hvileperiode. Så selv om en hjælper under en vagt også har inaktiv tid, det vil sige tid, hvor han f.eks. har mulighed for at hvile sig, er det bestemt, at det er en del af det at have rådighedsvagt, og at det anses for arbejdstid. Det vil sige, at man skal sørge for at have en vagtplan, der betyder, at flere hjælpere afløser hinanden i løbet af døgnet, for at man kan overholde reglerne om hviletid.

Hviletidsbekendtgørelsen indeholder ganske vist regler, hvorefter det under særlige omstændigheder er muligt at indgå aftaler om fravigelse af reglerne i arbejdsmiljølovens §§ 50 og 51. Hvis man f.eks. ønsker at indføre 24-timers vagter, så siger hviletidsbekendtgørelsen, at sådanne aftaler skal godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet for at de vil være gyldige. Der er dog kun mulighed for at lave sådanne aftaler mellem en arbejdsgiverpart og en lønmodtagerorganisation. Man kan altså derfor ikke som arbejdsgiver selv indgå en aftale med ens medarbejder om at indføre 24-timers vagter, da det er et krav, at aftalen indgås med en lønmodtagerorganisation og godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet.

Du kan læse hviletidsbekendtgørelsen her

Du kan læse Arbejdstilsynets At-meddelelse om arbejdsmiljølovens regler om daglig hvileperiode her

ARBEJDSTIDSREGLER
Er det et maksimum for, hvor mange timer min medarbejder må arbejde på en uge? Han er ikke ansat under overenskomst.

Svar: Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på de arbejdsmiljøretlige regler om arbejdstid, når du laver aftaler med dine medarbejdere om, hvornår og hvor længe de skal arbejde. De arbejdsmiljøretlige regler om arbejdstid omfatter reglerne i arbejdsmiljøloven, arbejdstidsdirektivloven samt bekendtgørelser mv..
Så ja, lovgivningen sætter grænser for, hvilke aftaler om arbejdstid du og dine medarbejdere kan indgå.

Arbejdsmiljøloven (kapitel 9) - regler om hviletid og fridøgn
Arbejdsmiljøforpligtelsen kan have forskelligt omfang alt afhængig af det arbejde, der udføres. Når arbejdet er af medicinsk eller professionelt plejende karakter, f.eks. injektionsgivning, overvågning, hjælp til bad med brug af lift og lign., så er der tale om arbejde, der er omfattet af hele arbejdsmiljøloven, og dermed er lovens regler om arbejdstid også gældende for arbejdsforholdet.

Hviletid
Som arbejdsgiver skal du derfor sørge for, at arbejdstiden bliver tilrettelagt, så dine medarbejdere får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Hviletiden på 11 timer beregner du i forhold til det tidspunkt, hvor medarbejderen afslutter sin vagt.
Eks.: Hvis din hjælper afslutter sin vagt mandag aften kl. 21 - så kan han tidligst begynde næste vagt kl. 8 tirsdag morgen. Så har han nemlig haft en hvileperiode på 11 timer før han møder ind igen. Hvis man kl. 8 tirsdag ser 24 timer tilbage til kl. 8 mandag, så har han inden for de 24 timer haft den lovpligtige sammenhængende hvileperiode på 11 timer, nemlig fra kl. 21 mandag aften til kl. 8 tirsdag morgen.

Læs Arbejdstilsynets At-meddelelse om arbejdsmiljølovens regler om daglig hvileperiode her.

Fridøgn
Derudover skal medarbejderne have et ugentligt fridøgn inden for en 7-dages periode. Fridøgnet skal placeres, så det ligger i tilslutning til en daglig hvileperiode. Det vil sige, at du som arbejdsgiver skal sørge for, at dine medarbejdere i løbet af en uge også har en samlet hvileperiode på 35 timer (11 + 24 timer). Fridøgnet skal så vidt muligt falde på søndage, men kan dog også falde på hverdage.
Læs arbejdsmiljøloven her

Hviletidsbekendtgørelsen og 24-timers vagter
Hvis du har behov for døgnpleje, så skal du være særlig opmærksom på, at EU-domstolen har vurderet, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet ikke betragtes som hvileperiode. Så selv om din hjælper under en vagt også har inaktiv tid, det vil sige tid, hvor han f.eks. har mulighed for at hvile sig, så er det bestemt, at det er en del af det at have rådighedsvagt, og at det anses for arbejdstid. Det vil sige, at du skal sørge for at have en vagtplan, der betyder, at flere hjælpere afløser hinanden i løbet af døgnet, for at du kan overholde reglerne om hviletid.

Hviletidsbekendtgørelsen indeholder ganske vist regler, hvorefter det under særlige omstændigheder er muligt at indgå aftaler om fravigelse af reglerne i arbejdsmiljølovens §§ 50 og 51. Hvis man f.eks. ønsker at indføre 24-timers vagter, så siger hviletidsbekendtgørelsen, at sådanne aftaler skal godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet for at de vil være gyldige. Der er dog kun mulighed for at lave sådanne aftaler mellem en arbejdsgiverpart og en lønmodtagerorganisation. Du kan altså derfor ikke som arbejdsgiver selv indgå en aftale med din medarbejder om at indføre 24-timers vagter, da det er et krav, at aftalen indgås med en lønmodtagerorganisation og godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet.
Læs hviletidsbekendtgørelsen her

Arbejdstidsdirektivloven - regler om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid
Arbejdstidsloven er gældende for alle arbejdsforhold, der er omfattet af servicelovens §§ 95 og 96. Det følger af arbejdstidsdirektivloven, at en medarbejder i løbet af en 7-dages periode ikke må have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 48 timer, og det er inklusiv overarbejde. Gennemsnittet beregnes over en periode på 4 måneder. Perioder med betalt ferie og perioder med sygefravær medtages ikke i beregningen af gennemsnittet. Men igen så husk på, at rådighedstjeneste betragtes som arbejdstid, når medarbejderen befinder sig på arbejdsstedet, uanset om medarbejderen faktisk arbejder eller hviler sig.

Derudover må den normale arbejdstid for natarbejdere højst udgøre 8 timer pr. periode på 24 timer, beregnet over en periode på 4 måneder. Natarbejdere er de medarbejdere, der normalt udfører min. 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden (kl. 22-05) eller en medarbejder, der udfører natarbejde i min. 300 timer inden for en periode på 12 måneder.
Læs arbejdstidsdirektivloven her

Der har gennem flere år været fremsat forslag til ændring af EU's arbejdstidsdirektiv, blandt andet forslag om at inaktiv rådighedstjeneste ikke skulle regnes som en del af arbejdstiden. De forskellige forslag er blevet behandlet i både Ministerrådet og Parlamentet, men indtil videre uden resultat.