Skabeloner
Hvis din medarbejder er sygemeldt, og du ønsker at få dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom, har du mulighed for at bede medarbejderen skaffe en erklæring fra lægen. For at kunne bevise at man har bedt en medarbejder om at skaffe en erklæring fra lægen, er det vigtigt, at man altid gør det skriftligt.
På BPA-arbejdsgiver.dk kan du finde eksempler på, hvordan du skriftligt kan udforme en anmodning om lægeerklæring. Læs mere her.
Vidste du?
BPA-arbejdsgiver.dk har tavshedspligt. Det betyder, at alle de oplysninger, vi får fra vores brugere, er fortrolige. Tavshedspligten omfatter endvidere samtlige informationer, som brugerne videregiver til os gennem fx kontaktformularen, e-mail, telefon m.v..
Varsling af ændringer i arbejdstid
Min hjælper er blevet varslet nogle arbejdstidsændringer, hvor der ikke vil optræde så mange weekendvagter. Der vil derfor ske en lønnedgang, fordi hun ikke får så mange weekendtillæg. Nu skriver hun en SMS, hvor hun truer mig og hendes kolleger. Hvad kan og skal jeg gøre?
Svar: Uanset hvilke arbejdstidsændringer der varsles, er det i hele taget groft og uacceptabelt, hvis en hjælper truer arbejdsgiveren eller kolleger. Truer hun/han med vold, er det et forhold, der berettiger til en politianmeldelse, da der i givet fald er tale om et strafbart forhold. Er der tale om en trussel om ubehageligheder, er der tale om en opførsel, der bør sanktioneres med en opsigelse eller bortvisning.
Der vil være tale om, at samarbejdet er ødelagt, og alt efter truslens karakter er det på sin plads at afslutte ansættelsen med det samme. Man kan vælge at opsige hjælperen og fritstille denne, som så får sin løn i opsigelsesperioden ud, eller man kan bortvise hjælperen og stoppe lønafregningen dags dato.
I alle tilfælde må truslerne kunne dokumenteres, eller der bør kunne føres vidner, der har overhørt truslerne. I en konkret sag var truslen sendt med SMS og medarbejderen blev bortvist.
Den, der sover, synder ...
Det var i orden, at en kommune afskedigede en sosu-assistent, der havde sovet, mens hun var på arbejde. Det fastslog opmanden i denne sag.
Hvis en medarbejder tilsidesætter de almindelige pligter i ansættelsesforholdet, er det som udgangspunkt sagligt at afskedige medarbejderen. Opmanden skulle i denne sag tage stilling til, om en sosu-assistent havde tilsidesat arbejdspligten, da hun havde sovet i arbejdstiden.
Sagen handlede om en vagthavende sosu-assistent, der arbejdede som fast nattevagt på et korttidsafsnit, hvor hun bl.a. havde til opgave at besvare nødkald fra beboerne. Hun var derudover den eneste sosu-assistent på vagt om natten i hele kommunen - alle de øvrige på vagt om natten var sosu-hjælpere, som hun fungerede som sygeplejefaglig backup for.
Sosu-assistenten var ikke altid veludhvilet, når hun mødte på arbejde, så hun havde for vane at indrette sig på den måde, at hun hver nat redte op med en dyne og to stole, skyndte sig at lave det nødvendige ved vagtens start - og så lagde hun sig ellers til at sove. I løbet af sin vagt overlod hun visse af sine opgaver som ansvarshavende sosu-assistent til nogle af sosu-hjælperne. Dette skete fx med vagttelefonen. Hun udskød derudover nødkald fra beboerne på korttidsafsnittet, så de udekørende nattevagter i stedet kunne tilse borgerne, når de hver nat var inde på korttidsafsnittet et par timer.
Da kommunen - gennem henvendelse fra flere af sosu-assistentens kolleger - blev gjort opmærksom på, at sosu-assistenten sov under udførelsen af sit arbejde, blev hun afskediget. Sosu-assistenten og hendes faglige organisation lagde derefter sag an mod kommunen og gjorde i den forbindelse gældende, at afskedigelsen var usaglig, og at kommunen bl.a. burde have retningslinjer, som fastslog, at det ikke var tilladt at sove under udførelsen af arbejdet.
Misligholdelse af arbejdspligten
Opmanden var helt klar i sin afgørelse - opsigelsen var aldeles saglig. Han fremhævede, at det efter karakteren af sosu-assistentens arbejde var åbenbart, at hun ikke måtte lægge sig til at sove under sin vagt. Han bemærkede, at det at lægge sig til at sove i arbejdstiden, uden tilladelse eller undskyldelig grund, udgør en misligholdelse af arbejdspligten og ansættelsesforholdet. Afskedigelse af den grund må derfor i almindelighed anses for rimeligt begrundet i medarbejderens forhold. Opmanden understregede, at dette også gælder for medarbejdere, der arbejder i nattevagt. Kommunen blev derfor frifundet.
Det skal være slut med diskrimination på grund af handicap
Regeringen tager et skridt tættere på et generelt forbud på grund af handicap. Det er en glædens dag, mener landsformand i Dansk Handicap forbund, som ser frem til at trække i arbejdstøjet.
Det skal fx ikke længere være lovligt at udelukke en kørestolsbruger fra et diskotek på grund af et handicap. Det mener regeringen, som nu begynder arbejdet mod at indføre et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap.
Siden 2009, hvor Danmark ratificerede FN's Handicapkonvention, har handicaporganisationerne herhjemme kæmpet for netop det, og derfor er det også en glædens dag, mener Dansk Handicap Forbunds landsformand Susanne Olsen.
"Det var med stor glæde, jeg i dag kunne læse om regeringens planer," siger landsformanden.
Danmark har som det eneste land i Norden ikke indført et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap, og det vil børne- og socialminister Mai Mercado (K) nu lave om på.
"Det er et spørgsmål, vi i mange år har diskuteret i Danmark. På arbejdsmarkedet har vi i dag et forbud mod diskrimination på grund af handicap, men det skal også gælde alle andre steder. Og det er det, vi nu indfører. Med forslaget sender vi et stærkt signal: Vi accepterer ikke, at mennesker med handicap bliver diskrimineret. Jeg er stolt af, at vi nu tager skridtet mod et generelt forbud," siger ministeren ifølge regeringen.dk.
Regeringen oplyser desuden, at det egentlige lovarbejde omkring udformningen af en konkret model for klageadgang, og hvilke rammer man kan klage indenfor, hvis man bliver diskrimineret pga. et handicap, nu går i gang. Og det arbejde glæder landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen sig til at deltage i.
"Vi ser frem til at trække i arbejdstøjet, så vi får den bedst mulige løsning," siger Susanne Olsen.
Ny taxilov med fokus på hancidap
Den nye taxilov, som er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, har stort fokus på mennesker med handicap, og det høster ros fra handicaporganisationer.
Den nye taxilov, som blev vedtaget, har stort fokus på mennesker med handicap, og i aftaleteksten bag aftalen står blandt andet, at der i den nye chaufføruddannelse vil indgå undervisning i befordring af mennesker med særlige behov. Den nyhed modtages positivt i Dansk Handicap Forbunds bygge- og trafikpolitisk udvalg.
"Det er positivt, at chaufførerne uddannes til at kunne varetage alle typer kunder - herunder særlige grupper," siger formand i udvalget Claus Bjarne Christensen.
I aftaleteksten kan man derudover læse, at antallet af storvogne med lift vil blive øget betragteligt i forhold til i dag, efterhånden som aftalen realiseres. Også det er positivt, mener udvalget, som dog er forbeholden i forhold til taksterne på storvogne med lift, som man vil holde øje med ikke overstiger taksterne for almindelig taxikørsel.
Hele aftaleteksten kan læses på regeringen.dk
