Ny periode for BPA-rådgivningen
Efter at opgaven har været i udbud kan vi nu meddele, at BPA-arbejdsgiver fortsætter som hidtil og frem til udgangen af 2018 med gratis rådgivning om BPA borgeres personalesager og sager om arbejdsmiljø.

Brug for rådgivning?
Hvis du har brug for rådgivning, er du meget velkommen til at skrive til os via kontakt@bpa-arbejdsgiver.dk eller ringe til os på telefon 33 55 77 30. Husk, at du også kan bruge kontaktformularen på www.bpa-arbejdsgiver.dk.

BPA-arbejdsgiver.dk har åbent mandag til torsdag kl. 9.00 - 16.00 og fredag kl. 9.00 - 14.00.

Dansk social sikring ved rejser til udlandet
Hvorfor er det nødvendigt, at der søges om dokumentation for social sikring for en medarbejder, når vedkommende skal med mig på en rejse til udlandet?

Svar: Selv om en person bor i Danmark og arbejder for en dansk arbejdsgiver, bevarer personen ikke automatisk rettigheder til dansk social sikring, når denne i forbindelse med arbejdet krydser grænsen. Derfor skal man søge om dokumentation for dansk social sikring i forbindelse med arbejde i udlandet.

Når en medarbejder er i udlandet på fx kursus, messe eller ledsager sin arbejdsgiver, er det arbejde, og det er således arbejde i udlandet.
Hvis ikke medarbejderen har dokumentation for, at han/hun er omfattet af reglerne om social sikring (fx sygesikring, syge- og barselsdagpenge, social pension, arbejdsskadesikring og arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring m.m.) i Danmark, er denne omfattet af reglerne om social sikring i det land, hvor han/hun fysisk er og faktisk arbejder i den periode.

Det betyder, at både arbejdsgiver og medarbejder skal rette sig efter reglerne i det pågældende land. Dette har særlig betydning for arbejdsgiver, som er forpligtet til at betale socialt bidrag m.v. til det land for den periode medarbejderen arbejder i landet. For at undgå dette skal man ansøge om dokumentation for, at medarbejderen er omfattet af reglerne for social sikring i Danmark ved at udfylde og indsende skemaet til Udbetaling Danmark.

Du kan læse mere på www.virk.dk, hvor du også kan udfylde en ansøgning elektronisk, eller du kan kontakte Udbetaling Danmark på telefon 70 12 80 51, hvis du har spørgsmål.

Tilpasningsforpligtelsen opfyldt
Sagen, hvori der er afsagt dom den 21. april 2017 af Østre Landsret, angik, om en medarbejder var blevet afskediget fra sin stilling som assistent i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. Medarbejderen var handicappet på grund af sygdom i forskelsbehandlingslovens forstand.

Landsretten tiltrådte, at arbejdsgiveren havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse til efter forskelsbehandlingslovens § 2 a at træffe foranstaltninger, der var hensigtsmæssige for at give medarbejderen adgang til fortsat beskæftigelse. Landsretten lagde vægt på, at styrelsen gennem ansættelsesforholdets forløb, efter at medarbejderen vendte tilbage til virksomheden i januar 2013, tog relevante skånehensyn og afprøvede mulige, hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger. Virksomheden tilbød nedsat arbejdstid, fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse og ændrede arbejdsopgaver.

Landsretten tiltrådte endvidere efter det oplyste, herunder de lægelige erklæringer om omfanget og karakteren af medarbejderens alvorlige sygdom, hendes prognose på længere sigt og hendes muligheder for at varetage arbejdsopgaverne i afdelingen, at arbejdsgiveren ville blive pålagt en uforholdsmæssig stor byrde ved at fortsætte ansættelsesforholdet.

Arbejdsgiveren blev herefter frifundet.

Sagen viser, at der skal ganske meget til, for at arbejdsgiver kan siges at have løftet kravet om tilpasningsforpligtelse ved opsigelse af en handicappet medarbejder. Der skal ligeledes meget til for at konstatere, at det vil udgøre en uforholdsmæssig byrde fortsat at have en medarbejder ansat med så alvorlig sygdom.

Opsættende virkning ved forringelse af BPA
Det har været længe under vejs, og det har ind imellem set sort ud, men nu er der endelig opsættende virkning på vej til borgere, som anker en afgørelse fra kommunen.

Hvis en kommune fx forringer eller helt fratager en borger en BPA-ordning, så træder forringelserne i kraft i det øjeblik - eller ret hurtigt derefter - at kommunen har truffet en afgørelse. Det sker også, selvom borgeren klager til Ankestyrelsen.

Får borgeren medhold fra Ankestyrelsen, som altså dermed finder, at afgørelsen fra kommunen i sin tid blev truffet på et fejlagtigt grundlag, har det stadig haft den konsekvens, at borgeren ikke har fået den nødvendige hjælp i den periode, sagen ligger i Ankestyrelsen. Kommunen, derimod, har sparet penge på ordningen i samme periode, og det har fået blandt andre Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden og Spastikerforeningen til at kritisere reglerne for at skabe et incitament for at træffe forkerte afgørelser i kommunen.

Igennem en periode med politiske forhandlinger, som kan læses på Muskelsvindfondens hjemmeside, endte det med, at børne- og socialminister Mai Mercado foreslog, at kommunerne skulle give en varslingstid på 14 uger, inden eventuelle forringelser af BPA-ordningen trådte i kraft. De 14 uger er baseret på den tid, som Ankestyrelsen skønner at skulle bruge på behandlingen af en eventuel klagesag fra borgeren - så altså reelt opsættende virkning for borgeren, der dermed ikke vil blive trukket igennem en periode med forringelser i hjælpeordningen.

Svar skaber fornyet tvivl
I et svar til Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg, som også kan læses via Muskelsvindfondens hjemmeside, skabte ministeren imidlertid tvivl om, om 14 ugers varslingsperioden rent faktisk ville betyde opsættende virkning, da man i svaret kunne læse, at afviklingen og afskedigelse af hjælpere skulle ske i det øjeblik, afgørelsen fra kommunen var truffet.

Det fik Muskelsvindfonden til at reagere på ny, og Dansk Handicap Forbund sendte også en kommentar afsted til ministeren, hvor man gjorde opmærksom på, at afskedigelse af hjælpere umiddelbart efter ville få mærkbare konsekvenser for den enkelte med hjælpeordning, da borgere med BPA (borgerstyret personlig assistance) er dybt afhængige af hjælp fra andre for at kunne klare sig.

Henvendelserne fik ministeren til at komme med et ændringsforslag, hvor det i bemærkningerne blandt andet hedder: "Borgerne behøver dermed fx ikke at påbegynde afviklingen af en ordning efter servicelovens §§ 95 eller 96, herunder opsige hjælpere, mens klagesagen verserer i Ankestyrelsen."

Og selvom det har været en lang sej kamp, så er landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen glad for, at ministeren nu ser ud til at have lyttet til kritikken og sat mennesket over systemet.

"Når politikerne under forhandlingerne om revision af serviceloven lover os opsættende virkning, så er det uacceptabelt, hvis man indfører principper, som betyder, at der reelt ikke er tale om opsættende virkning. Jeg sætter derfor også stor pris på, at ministeren udviser en forståelse for vores målgruppe og er lydhør over for de argumenter, vi, Muskelsvindfonden og Spastikerforeningen, kommer med," siger Susanne Olsen.